AnbefaletThomas Bjørn er med i US PGA Championship

Thomas Bjørn er med i US PGA Championship

Thomas Bjørn har fået en invitation til næste uges US PGA Championship, så der er tre danskere i årets sidste major.

Reelt er Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen også med på en invitation, men det var ventet, da man de seneste mange år har inviteret top-100 på verdensranglisten. Kjeldsen er nr. 79 på verdensranglisten i denne uge, hvor Thorbjørn er nr. 86

Invitationen til Thomas Bjørn kommer derimod lidt som en glædelig overraskelse, da han er nr. 516 på verdensranglisten. Invitationen skyldes således formentlig hans rolle som Ryder Cup 2018 kaptajn. Der er også fortilfælde, hvor Ryder Cup kaptajner er inviteret til US PGA Championship.

Bjørn har haft en 2. og en 3. plads i US PGA

Det er 16. gang, at Thomas Bjørn er med i US PGA Championship, hvor han blev nr. 2 i 2005 og nr. 3 i 2000.

Søren Kjeldsen er med for 6. gang, mens Thorbjørn Olesen er med for 5. gang. Kjeldsens hidtil bedste resultat er en 6. plads i 2009, mens Thorbjørns bedste er en 27. plads i 2012.

US PGA Championship 2017 spilles på Quail Hollow Club i Charlotte, North Carolina, fra den 10. – 13. august.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver aften.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk