PopulærtDP World TourThomas Bjørn: - En 85'er blev til en 65'er

Thomas Bjørn: – En 85’er blev til en 65’er

Thomas Bjørn fik en god start på The Rocco Forte Open – Verdura Sicily, hvor han gik sin bedste runde i meget lang tid.

Han begyndte på 10. hul og gik en bogeyfri runde i -6 (65 slag), hvilket placerer ham på en delt 12. plads efter første runde.

– Det var godt i dag. Det var lidt Hulk Hogan (wrestling, red.) i begyndelsen, men efter 5 huller blev det okay. Vejret gav gode betingelser, sagde Thomas Bjørn på et pressemøde efter runden og fortsatte:

– Det er et smukt sted og et dejligt sted at spille golf. Det er et godt job vi har.

– En 85’er blev til en 65’er og en dejlig dag

Thomas Bjørn slog en masse gode jernslag, hvilket overraskede ham lidt, da han hverken har spillet så mange turneringer eller fået trænet. Han spiller sin blot 6. turnering i år, og har misset cuttet i de tre seneste.

– Det er måske lidt overraskende. Efter 4 huller troede jeg, at det blev en 85’er, men det endte med en 65’er, så det blev en dejlig dag, sagde Bjørn.

– Mit primære fokus er at være en god kaptajn

De seneste måneder har Thomas Bjørn haft meget arbejde i sin rolle som Ryder Cup 2018 kaptajn, men nu vil han gerne spille noget mere:

– Det er bedst at spille, for man får en bedre fornemmelse for mange ting, når man er herude. Mit primære fokus er at være en god kaptajn, men jeg vil ud og spille golf. Det er dejligt at være herude, selvom man måske har tankerne et andet sted. At komme ud og bruge lidt tid på sig selv med de andre spillere er fantastisk dejligt, sagde Bjørn.

Söderberg og Hoey fører i -10

Sebastian Söderberg og Michael Hoey deler føringen i -10 efter første runde.

Jeff Winther er nr. 50 i -3, mens Lasse Jensen er nr. 116 i par.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Rocco Forte Open – Verdura, Sicily, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk