PopulærtPGA TourSwafford vandt sin første sejr i CareerBuilder Challenge

Swafford vandt sin første sejr i CareerBuilder Challenge

Med tre birdies på de sidste 4 huller vandt Hudson Swafford sin første PGA Tour sejr ved CareerBuilder Challenge, hvor Søren Kjeldsen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.

Hudson Swafford gik finalerunden i -5, så han vandt i -20 foran Adam Hadwin i -19. I tredje runde gik Adam Hadwin en 59’er, så han førte med et enkelt slag inden finalerunden.

Det var 29-årige Swaffords første PGA Tour sejr i turnering nr. 93. Han har vundet en enkelt turnering på Web.com Tour tilbage i 2012.

Brian Harman og Bud Cauley delte 3. pladsen i -18 foran Dominic Bozzelli i -17, mens Brendan Steele og Chad Campbell delte 6. pladsen i -16. Efter to birdies og en eagle på de de første 5 huller af finalerunden førte Chad Campbell med tre slag, men det blev udlignet af en tredobbelt bogey på par-3 hullet 6.

Patrick Reed var dagens bedste med en runde i -7, hvilket gav ham en 12. plads i -13. Phil Mickelson er ambassadør for turneringen, hvor han blev nr. 21 i -11. Mickelson spillede sin første turnering, siden han gennemgik to operationer for navlebrok før jul.

Kjeldsen missede cuttet
De første tre runder blev turneringen spillet som en Pro-Am på tre baner, så der var cut efter lørdagens tredje runde.

Søren Kjeldsen var +1 efter de tre runder, så han var seks slag fra at klare cuttet.

CareerBuilder Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk