AnbefaletMickelson opereret for anden gang på to måneder

Mickelson opereret for anden gang på to måneder

For anden gang på blot to måneder er Phil Mickelson blevet opereret for navlebrok, så det er endnu uvist, hvornår han er tilbage på golfbanen. Hans caddie “Bones” er også blevet opereret, da han har gennemgået en dobbelt knæoperation.

46-årige Mickelson blev opereret for navlebrok den 19. oktober. Efterfølgende sagde Mickelson til GolfChannel, at han havde haft en klump på størrelse med en valnød ved navlen. Det generede ham som sådan ikke når han spillede, men han gik hele tiden og skubbede den ind.

Tvivl om comeback i januar
De første meldinger lød på, at Mickelson skulle holde en pause på 4 – 6 uger, så det var ventet at han ville gøre comeback ved CareerBuilder Challenge fra den 19. januar. En turnering som han er blevet udnævnt til ambassadør for.

Nu har hans managementfirma Lagardère Sports så oplyst, at Mickelson er blevet opereret igen. Det skriver Golfweek, men der er ingen oplysninger om hans forventede pause, så det er uvist, om han bliver klar til CareerBuilder Challenge.

Mickelson har ikke vundet siden sejren i The Open 2013, men det har alligevel været et godt år med syv top-10 placeringer heriblandt en andenplads i The Open, som blev vundet af Henrik Stenson.

Mickelson er pt. nr. 19 på verdensranglisten, hvilket er en fremgang fra den 34. plads han havde ved nytår.

Bones har gennemgået dobbelt knæoperation
Mickelsons caddie, Jim “Bones” Mackay, er også blevet opereret, og tilfældigvis skete det samme dag.

Den 19. oktober gennemgik Bones en dobbelt knæoperation efter i mange år at have haft problemer med knæene. Det har han haft siden han var barn, så gennem årene har han gennemgået flere mindre operationer.

Selvom en dobbelt knæoperation måske lyder voldsomt, så skulle “Bones” være klar til CareerBuilder Challenge, selvom Mickelson måske ikke selv når at blive klar til at spille med.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk