AnbefaletSøren Kjeldsen har fået ny caddie

Søren Kjeldsen har fået ny caddie

Søren Kjeldsen har fået ny caddie, da han har har indledt et samarbejde med Basile Dalberto fra Frankrig.

Basile “Baz” Dalberto har arbejdet som caddie i mere end 11 år. Han har været caddie for mange forskellige spillere heriblandt Victor Dubuisson, Grégory Havret, George Coetzee, Scott Hend, Seve Benson, Gareth Maybin, Richard Bland, Brandon Stone, David Frost og i øvrigt også Anders Hansen.

Et resultatmæssigt skuffende år

Bortset fra en flot 5. plads i hulspilsturneringen WGC – Dell Technologies Match Play, har Kjeldsen haft et resultatmæssigt skuffende år. Han næstbedste resultat i 14 turneringer er en 27. plads i Valspar Championship.

Vi er kun godt halvvejs i sæsonen, så meget kan ændre sig for Kjeldsen, der primært har spillet på PGA Tour i år.

BMW PGA Championship, hvor Kjeldsen blev nr. 30, var hans hidtil første og eneste regulære Europa Tour turnering i år. To WGC turneringer og Masters er dog også tællende til Race to Dubai ranglisten, hvor Kjeldsen er nr. 34.

De kommende fire uger spiller han i Europa med først HNA Open de France efterfulgt af Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation, som Kjeldsen vandt i 2015, Aberdeen Asset Management Scottish Open og The Open.

Stoppede samarbejdet med Alistair tidligere på året

I maj 2015 fik Kjeldsen australske Alistair Matheson som caddie, hvilket i en lang periode fungerede meget godt. I begyndelsen af året, hvor Kjeldsen missede cuttet i de første fire turneringer, kom der dog lidt gnidninger i samarbejdet. Alistair Matheson ville også gerne tilbringe mere tid med familien.

Søren Kjeldsen og Alistair Matheson under Made in Denmark 2016

Derfor indledte Kjeldsen et samarbejde med den ellers pensionerede Lorne Duncan, som så gik caddie ved nogle af turneringerne i USA.

Siden stoppede Kjeldsen og Alistair Matheson samarbejdet helt.

Havde sin bror som caddie på Wentworth

Under BMW PGA Championship på Wentworth havde Søren Kjeldsen sin bror som caddie, men nu har han fundet en mere permanent løsning.

Søren Kjeldsen med sin bror som caddie under BMW PGA Championship 2017

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk