Legends TourProfiler: Sandy Lyle - det største talent

Profiler: Sandy Lyle – det største talent

Sandy Lyle vandt Players Championship for 30 år siden i 1987. I den forbindelse har PGA Touren lavet videoen ovenfor med et portræt af den nu 59-årige skotte.

Videoen handler primært om sejren i Players Championship 1987, men nedenfor kan der læses mere om hans flotte karriere.

Både Nick Faldo og Seve Ballesteros har tidligere sagt, at Sandy Lyle var det største talent i golf.

– Sandy havde det største guds givne talent nogensinde. Hvis alle i verden spillede op til deres bedste, så ville Sandy vinde, og jeg ville blive nr. 2, sagde nu afdøde Seve Ballesteros som med fem majors, 50 sejre sejre på Europa Touren og 9 på PGA Tour opnåede meget større triumfer end Sandy Lyle.

Vandt sin sidste store sejr som 34-årig

Sandy Lyle var 30 år, da han vandt Masters 1988, men hans karriere tog ikke yderligere fart derfra, da det blev hans sidste af seks sejre på PGA Tour.

Hans seneste af 18 Europa Tour sejre var i 1992, hvor han vandt Volvo Masters som 34-årig. I en forholdsvis tidlig alder havde Sandy Lyle således svært ved at finde formen.

Sandy Lyle vandt The Open 1985 og Masters 1988

Sandy Lyle var én af de førende golfspillere i 80’erne, hvor han tilbragte 167 uger i top-10 på verdensranglisten.

Sandy Lyle har vundet 18 turneringer på Europa Touren og 6 på PGA Tour. Han er dobbelt majorvinder med sejre i The Open 1985 og Masters 1988.

Efter at have været Rookie of the Year på Europa Touren i 1978 vandt han Europa Tourens Order of Merit i 1979, 1980 og 1985.

Havde fortjent at blive Ryder Cup kaptajn

Han var på Ryder Cup holdet fem gange fra 1979 til 1987. Ryder Cup kaptajn bliver Sandy Lyle til sin egen store fortrydelse aldrig, hvilket han ellers på mange måder havde fortjent.

Nu er det realistisk set for sent, så det skulle have været i begyndelsen af 90’erne, hvor Bernhard Gallacher var kaptajn tre år i træk. Siden 1997 har Europa aldrig haft den samme kaptajn to gange i træk.

I dag spiller Sandy Lyle primært på PGA Tour Champions, hvor han dog endnu ikke har vundet. I 2011 vandt sin hidtil eneste sejr på European Senior Tour, hvor han kun har deltaget i majors de seneste år.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk