PopulærtLPGANanna og Emily i årets første major på LPGA, der er flyttet...

Nanna og Emily i årets første major på LPGA, der er flyttet til ny bane

Nanna Koerstz Madsen er blevet nr. 3 og 8 de seneste to år, men efter 51 år på samme bane i Californien er The Chevron Championship flyttes til Texas, hvor hun og Emily K Pedersen er med i årets første LPGA major.

Fem af de kommende 15 turneringer på LPGA frem til midten af august er majors. Hos kvinderne er der dog ikke enighed om, hvilke turneringer der er majors, så Chevron tæller ikke på LET og andre tours.

Alle fra top-20 på verdensranglisten er med, og de 132 spillere kommer fra 28 forskellige lande. Der spilles fire runder om 5,1 mio. $ med cut til top-65 og lige efter anden runde.

Nanna i top-10 de seneste to år

Det er forståeligt, hvis Nanna Koerstz Madsen ærgrer sig lidt over, at turneringen flyttes. For de seneste to år er hun sluttet i top-10 med en 3. plads i 2021 da Patty Tavatanakit vandt og en 8. plads i 2022 da Jennifer Kupcho vandt.

Nanna deltager for femte gang, da hun missede cuttet i sin debut i 2018, mens hun blev nr. 66 i 2019 og nr. 51 i 2020.

Emily ser derimod nok frem til en frisk start, da hun missede cuttet i 2018 og 2022 og nu er med for tredje gang.

Emily K Pedersen – Foto: Mark Runnacles / LET
Ny titelsponsor har fået flyttet turneringen

Fra 1972 – 2022 er årets første LPGA major blevet spillet på Mission Hills Country Club i Californien. Dinah Shore, som turneringen har været kendt som, huskes ikke mindst for Poppie’s Pond. en sø ved 18. green, og traditionen om at vinderen er hoppet i den sø.

Nu er det tid for en ny start med nye traditioner, da titelsponsoreren Chevron har flyttet turneringen til Houston i Texas, hvor der spilles på The Club at Carlton Woods, Jack Nicklaus Signature Course.

Her er der også en sø ved 18. green, og på søndag ved vi om vinderen hopper i den. Den er stor, som man kan se på billedet nederst i denne artikel. Man prøver også at holde fast i historien så bl.a. er VIP området omkring 18. opkaldt efter Dinah Shore, og vinderen modtager fortsat Dinah Shore trofæet.

Der er 59 bunkere på banen, og på ni af hulllerne er der vand i spil. Efter sigende en lang krævende bane, der bl.a. har været vært for US Amateur 2014, som Will Zalatoris vandt.

Chevron har gennem mere end 140 år haft sit hovedkontor i Californien, og det har man som sådan stadig, men der er flest ansatte på kontoret i Houston, som man har ønsket at flytte turneringen til. Der er lavet en 6-årig aftale om Chevrons titelsponsorat.

Spillet første gang i 1972 og major siden 1983

Turneringen blev spillet første gang i 1972 på initiativ af sangerinde og skuespiller Dinah Shore and Colgate-Palmolive formanden David Foster. Det startede som Colgate – Dinah Shore Winner’s Circle, og siden blev Nabisco og Kraft Nabisco titelsponsor inden det japanske flyselskab ANA var titelsponsor for ANA Inspiration fra 2015 – 21.

Det har været en LPGA major siden 1983.

Fem af de næste 15 turneringer er majors

Der er fem majors på LPGA, og de spilles som fem af de kommende 15 turneringer frem til midten af august.

Mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. Da LPGA er den førende tour, tages der ofte udgangspunkt i deres fem majors.

De fem LPGA majors er Chevron Championship (5,1 mio. $ i år), KPMG Womens PGA Championship (9 mio. $ i 2022), US Women’s Open (10 mio. $ i 2022), Amundi Evian Championship (6,5 mio. $ i 2022) og AIG Women’s Open (7,3 mio. $ i 2022).

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Amundi Evian Championship og AIG Women’s Open tæller som majors.

V Sport Golf & Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

The Chevron Championship, leaderboard

Området omkring klubhuset med 9. green i venstre side og 18. green i højre side – Foto: The Chevron Championship

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 6. maj 2024

Adrian Otaegui vandt sin femte DP World Tour sejr og nærmer sig igen top-100 på verdendsranglisten, mens Taylor Pendrith nu er nr. 58 efter...

Bjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

discovery+ sender fra hele tre turneringer i USA i denne, så der er mulighed for at følge verdenseliten samt to danskere de kommende dage....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk