PopulærtLPGANanna i top-10, da Jennifer Kupcho vandt årets første major

Nanna i top-10, da Jennifer Kupcho vandt årets første major

Jennifer Kupcho vandt Chevron Championship, der er årets første major på LPGA, hvor Nanna Koerstz Madsen blev nr. 8. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Nanna imponerede igen efter en sejr og en andenplads i sine seneste to turneringer, og hun er rykket helt frem som nr. 19 på verdensranglisten.

Hun var nr. 5 i -6 efter tredje runde, men dog 10 slag fra Jennifer Kupcho på førstepladsen. Nanna gik finalerunden i -2 og sluttede som nr. 8 i -8. Hendes tredje top-10 placering i en major efter en 3. plads i Chevron Championship sidste år, hvor den hed ANA Inspiration, og en 5. plads i AIG Women’s Open.

Emily K Pedersen var i +4 efter anden runde, og tre slag fra cutgrænsen.

Kupcho vandt med to slag

Jennifer Kupcho, der i øvrigt vandt den første udgave af Augusta National Women’s Amateur i 2019, førte i -16 foran den forsvarende mester Patty Tavatanakit i -10.

Jennifer Kupcho havde et farverigt scorekort med fem birdies og syv bogeys, men med forspringet på seks slag havde hun også råd til to afsluttende bogeys. Med en runde i +2 vandt hun i -14 foran Jessica Korda i -12 og Pia Babnik i o -11.

Hinako Shibuno, Celine Boutier, Lexi Thompson og Patty Tavatanakit delte 4. pladsen i -10. Verdensetteren Jin Young Ko blev nr. 53 i par.

Det var 24-årige Jennifer Kupchos første sejr på LPGA.

Fem majors på LPGA og to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. Da LPGA er den førende tour, tages der ofte udgangspunkt i deres fem majors.

De fem majors er Chevron Championship (5 mio. $), US Women’s Open (10 mio. $), KPMG Womens PGA Championship (4,5 mio. $), Amundi Evian Championship (4,5 mio. $) og AIG Women’s Open (6,8 mio. $).

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Amundi Evian Championship og AIG Women’s Open tæller som majors.

The Chevron Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk