AnbefaletJohn Daly er i topform inden Made in Denmark

John Daly er i topform inden Made in Denmark

John Daly ser ud til at være i topform inden han deltager i Made in Denmark, da han blev nr. 3 i PGA Tour Champions turneringen DICK’s Sporting Goods Open, som blev vundet af Scott McCarron.

Efter en finalerunde i -6 med to eagles, fem birdies og tre bogeys sluttede John Daly på en delt 3. plads i -13 sammen med Woody Austin og Joey Sindelar.

Scott McCarron vandt i -20 foran Kevin Sutherland i -19. Det var 52-årige McCarrons femte sejr på PGA Tour Champions og den tredje i år, da han også vandt Allianz Championship og Constellation Senior Players Championship, som er en major. Han vandt to turneringer sidste år. PÅ PGA Tour vandt han tre turneringer fra 1996 – 2001.

Bernhard Langer blev nr. 6 i -12, Colin Montgomerie nr. 7 i -11, Miguel Angel Jiménez nr. 13 i -9, Paul McGinley nr. 20 i -6 og José María Olazábal nr. 31 i -4.

Daly vandt på PGA Tour Champions i maj

Farverige John Daly er som nævnt med i Made in Denmark, hvilket Morten Buckhøj og Golfbladet kunne afsløre tilbage i februar.

I maj vandt 51-årige John Daly Insperity Invitational på PGA Tour Champions.

Daly er dobbelt majorvinder, da han vandt US PGA Championship 1991 og The Open 1995. Hans seneste af fem PGA Tour sejre var Buick Invitational 2004. Han har også vundet i Europa med sejr i BMW International Open 2001.

Siden 2006 har Daly ikke haft et fuldt kort til PGA Tour, men han har spillet en række turneringer som tidligere vinder og på invitationer.

DICK’s Sporting Goods Open, resultat

Scott McCarron

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Neergaard-Petersen vinder Den Gyldne Golfbold 2025

Rasmus Neergaard-Petersen er vinderen af Den Gyldne Golfbold 2025. Den 26-årige spiller fra Furesø Golfklub modtager dermed den fornemste hæder i dansk golf for en...

3 danskere og nylig LPGA vinder i finalen på LET Tourskolen

Cecilie Finne-Ipsen, Natacha Høst Husted og Cecilie Brøgger Nielsen er med i finalen på LET Tourskolen, der spilles fra tirsdag til lørdag. Den svenske...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk