RejserCypern, rejserEn julehistorie med natur, kultur og golf – Rejseoplevelser fra Nordcypern (7)

En julehistorie med natur, kultur og golf – Rejseoplevelser fra Nordcypern (7)

Kyrenia aka Girne. På sporet af kunsten og litteraturen og en habil mobilmekaniker. Og til valgaften på Hotel Altinkaya.

Tyrkisk-cypriotisk er let at lære for den, der behersker græsk. Således hedder landets hovedstad Lefkoşa på tyrkisk og Nicosia på græsk; i analogi hermed kan også nævnes den største by i den femfingrede bjergkæde Pentadaktylos, som hedder Girne på tyrkisk og Kyrenia på græsk. Og sådan er det hele vejen. Meget enkelt…

Altinkaya Hotel. Nogle tager til poolen, andre tager til byen for at gå i dampbad, og så er der ham, der går på jagt efter en mobilveterinær, fordi han med sine fummelfingre har tabt en mus på terrassens marmorgulv, hvorved den brækkede et ben, eller noget.

Uden en velfungerende mus er en rejseskribent ilde stedt. Så for ikke at gå i panik spiser man først morgenmad ved poolen, så hopper man i samme pool for at køle ”the heat-oppressed brain” – et godt, gammelt engelsk udtryk for at være meget varm under kasketten – og endelig fornøjer man øjet ved at studere bananblomsterne neden for hotelvillaen.

Således opløftet tager man vandrestøvlerne på og begiver sig til Kyrenia/Girne downtown og leder efter en fingernem mobilmekaniker.

En halv time og to en halv kilometer senere er man i centrum af byen. Og efter at have spurgt sig frem blandt nogle af byens altid meget høflige og hjælpsomme indbyggere, finder man en mobilforretning. Læs evt. mere om de imødekommende cyprioter i kapitlet ”Spørg endelig om vej” i Dorte Kroghs Turen går til Cypern fra 2019.

Ved indgangen til forretningen skræver man over en sovende hund og spørger en meget venlig ekspedient, om hun kan afhjælpe ens problem. Ekspeditricen kontakter fluks en opvakt dreng, der viser vej til hjælpen, og efter en længere gåtur står man foran en lille MOBIL-TECH, der yder TEKNIK SERVICE.

Indenfor bliver man anbragt i en blød lænestol, mens mekanikeren sætter et mikroskop for det ene øje, så han kan studere musens indre organer nærmere.

20 minutter senere er operationen overstået, benet loddet sammen og problemet løst.

”Hvor meget skylder jeg Dem?” spørger man så. Musemekanikeren tager sit mikroskop af, smiler bredt og siger: ”Det koster gratis!”

Så smiler man selv og takker og lovpriser mekanikeren for hans service, går ud af forretningen og prøver at finde tilbage til hovedgaden.

Nu begynder så den næste skattejagt. Trods ihærdige anstrengelser var det inden afgang til Nordcypern ikke lykkedes mig at finde egentlig tyrkisk-cypriotisk skønlitteratur, der var oversat til engelsk eller et andet europæisk sprog.

Men mon ikke man finder tyrkisk-cypriotisk skønlitteratur, der er oversat til engelsk, når man står i Kyrenia, en by i Nordcypern med 33.000 indbyggere i et land, der var britisk kronkoloni fra 1925 til 1960?

Bestseller Book Shop har desværre ikke, hvad jeg søger. Der skulle imidlertid være en boghandel mere i Kyrenia, men under hvilket navn og hvor? En forespørgsel i en herreforretning giver gevinst.

”Gå op et par hundrede meter op ad gaden her. På højre side ligger Deniz Shop. De har bøger, mange bøger.”

Og sandelig. I Deniz Shop er der bøger, mange bøger. Ingen kunder, men tre ekspedienter.

”Tyrkisk-cypriotisk skønlitteratur oversat til engelsk? Hm, vi har en hel hylde med tyrkisk-cypriotisk skønlitteratur, men ingen af romanerne er oversat. Beklager.”

Boghandlen rummer heller ikke litteratur om Nordcypern skrevet af en græsk-cypriot eller en anden udlænding. Hverken Sunrise af britiske Victoria Hislop (om borgerkrigen i 1974 med udgangspunkt i Famagusta), eller Christy Lefteris A Watermelon, a Fish and a Bible (om samme borgerkrig, men med udgangspunkt i Kyrenia). Ikke engang Lawrence Durrels Bitter Lemons er at finde i forretningen.

Slut på jagten på tyrkisk-cypriotisk skønlitteratur i oversættelse. Hvad skal en almindelig turist opsøge i Kyrenia, ifølge guidebogen? Vel, lige om hjørnet ligger The Kyrenia Round Tower. Et middelaldertårn fra dengang den franske adelsfamilie Lusignan herskede over Cypern.

Indenfor i rundetårnet hersker en russisktalende kvinde, der sidder ved indgangen og stirrer ned i sin smarte telefon. Tårnet er en rodebutik med brugt tøj, brugte møbler, brugte tæpper og brugte bøger – heriblandt en godt brugt udgave af Lawrence Durrels Bitter Lemons, i en udgivelse, hvor titlen er udvidet til Bitter Lemons of Cyprus, og en hel stak ubrugte bøger af en John Guthrie. A Bell in Bellapais. Echoes from a Cyprus Village. Romanen er udgivet i 2016. Et eksemplar kommes i indkøbskurven.

Der skal betales kontant. I euro eller lira. Desværre kan kvinden ved kassen ikke give tilbage på en 20 euro-seddel. Måske kan den fås i lufthavnen. Ellers kan den nok findes hos Barnes & Noble eller Powell’s Books.

Måske skulle man også se, om der er tyrkisk-cypriotisk kunst i Kyrenia. Der er åbent i ART GALLERY. Den ART af den art, som man en gang kaldte trommesalsbilleder, ”efter navnet på gaden Trommesalen i København, hvor der fra omkring 1900 lå forretninger der solgte kunst af tvivlsom kvalitet” (ordnet.dk). I dag betegnes det fiduskunst eller trivialkunst, altså stereotype billeder med klichéagtige motiver uden kunstnerisk værdi. Med mindre de er modificeret af Jorn eller Lemmerz, forstås. Det er de ikke.

Indenfor i ART GALLERY er der Atatürk galore, som de siger i England, når der er rigeligt af noget. Som i den gamle film, hvor et skib fyldt med spiritus strander på en skotsk ø. Whisky Galore var titlen.

Kunstgalleriet Sanat Galerisi ligger i downtown Kyrenia, står der i guidebogen. Skiltet på døren siger, der er åbent i dag fra 11 til 18. I dag er det tirsdag. Klokken er 13.30, og døren er låst.

Men pludselig går døren op, og ud kommer galleristen og siger, der er lukket. Jeg må gerne komme indenfor og ved selvsyn se, at der er gjort klar til næstes uges udstilling. Den handler om kvindekunst. ”Spændende emne. Overraskende progressivt”, tænker den fordomsfulde dansker og ærgrer sig over, han ikke er i byen i næste uge.

Apostlenes heste trænger til at hvile sig. Det kan de på toppen af White Pearl Hotel, et lille gæstehus i Kyrenias gamle havn med blot 10 værelser. På taget af hotellet er der en bar med storslået udsigt over hav og havn. Her kan man få en god opstrammer. Tyrkisk kaffe!

Manden i baren på taget taler en sjælden blanding af tysk og engelsk. ”Ich have been zwei Jahre in Berlin und two years in London, so I speak both Deutsch und English.”

Godt med en siesta. Nu kan bentøjet vist godt klare turen tilbage til Altinkaya hotellet.

Oven for havnen strømmer korsang ud af en åben dør i den lillebitte anglikanske kirke St Andrew’s Church of Kyrenia, som på hjemmesiden skriver ”To love God, to love each other, and to love our neighbours” – et godt opråb, som man kan håbe når hele Cypern rundt.

Dirigenten er tydeligvis ikke helt tilfreds med sangen. Han standser igen og igen kor og pianist for at give sangerne en musikalsk bandbulle på et perfekt Queen’s English. Undskyld, King’s English.

Der er ingen sang hos Latif, naboen til den kristne kirke, ikke engang Barber Shop harmonier. Blot the Sound of Silence.

”Vi har lukket butikken for i dag. Du ku’ ellers godt trænge til at få studset manken,” får jeg at vide af den skarptklippede frisør med solbrillerne og de skarpe bemærkninger.

Den ottomanske kirkegård med fyrretræer, gravstene og mausoleum er genbo til Latif the Barber. I det 16. århundrede var gravpladserne reserveret militæret. Senere blev de hjemløse begravet her.

Manden med hunden, der har fundet en skyggefuld plads under det ottomanske mausoleum, sad der også i går.

Latif er ikke den eneste butik, der er lukket i nabolaget. På flere butiksdøre hænger et skilt med røde versaler, hvor der står KAPALI. Tager man i en dør, er der låst. Noget tyder på, at KAPALI betyder LUKKET.

Mændene med dominobrikkerne holder tydeligvis siesta, lige som GPS GERDA (navnet på min mobil, når den er indstillet til at finde vej).

”Hvordan man finder til Altinkaya Hotel? Jamen, Kemal kan følge med dig og vise vej. Han har ikke andet at lave”, siger en af brætspillerne, og alle griner højt.

En gråhåret mand, der viser sig at være Kemal, rejser sig op og siger, at han gerne vil være vejviser.

At tænke sig. Folk er så flinke og høflige og hjælpsomme. Overalt!

Selv om Tyrkiets præsident Erdogan har forsøgt at få flere troende til at bosætte sig i Nordcypern, er kvinder med tørklæde faktisk et relativt sjældent syn i gadebilledet.

Supermarkedet STARLING, der ligger lige ved siden af moskéen, har åbent. Måske skulle man købe et par Efes pilsnere, som man kan dele med naboen på hotellet, inden valgfesten i aften.

Ud på aftenen har en lille gruppe danske turister samlet sig på hotellets café for at følge folketingsvalgets finale via tablets og mobiltelefoner. Bølgerne går højt, og den selvudnævnte moderator har svært ved at styre debatten mellem de røde og de blå tilhængere.

Det bliver til sidst varmt under kasketten. Måske skulle man gøre som i morges: køle sig i swimmingpoolen. Der går bølgerne ikke så højt.

Læs den ottende artikel i serien her.  Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.

TEKST OG FOTOS: Kim Boje

REJSER

ET DEJLIGT BOUTIQUEHOTEL

Korineum Golf & Beach Resort er ganske enkelt et dejligt sted at opholde sig. Rart, fredeligt og smukt. En forrygende smuk og velplejet golfbane. Et såkaldt boutiquehotel, der har 82 luksuøse værelser på minimum 32 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller hav.

Som man vil kunne se af billeder og interviews (artikel 10-14), så er Korineum befolket med et yderst professionelt og højst sympatisk personale. Fra folket på hotellet til besætningen i proshoppen og på golfbanen.  Når så resortet har Kyreniabjergene mod syd og Middelhavet mod nord, så skal det blive et regulært paradis at opholde sig for en golfspiller.

Endelig er der interessant kultur og natur inden for kort køreafstand (jf. artiklerne 1-9).

MINDRE HOTELLER

KIRKE OG TÅRN

LITTERATUR

  • John Guthrie, A Bell in Bellapais: Echoes from a Cyprus Village, 2011

Der er ingen anmeldelser at finde på Google. Goodreads.com, et Amazon datterselskab, skriver, at det er en ”fortryllende sand historie”, der foregår i Nordcypern i 1948. ”John og Vivian Guthrie støder sammen med deres lille datter Deirdre på den smukke og uberørte landsby Bellapais. Et tilfældigt møde med en lokal fører til en beslutning, der vil ændre deres liv for altid”. Det lyder ikke rart. Men bogudgivere har det med at smøre et tykt lag melodrama på deres salgstale. Det gør dog ikke nødvendigvis bogen til triviallitteratur.

  • Christy Lefteri, A Watermelon, a Fish and a Bible, 2010 (En vandmelon, en fisk, en bibel, på dansk ved Neel Rocco, 2011). En interessant roman, der foregår i Kyrenia under borgerkrigen i juli 1974, hvor den tyrkiske hær invaderede den nordlige del af Cypern. Lefteri er født i London i 1980 af græsk-cypriotiske forældre, der flygtede fra Kyrenia (og er altså hverken græsk- eller tyrkisk-cypriot, men brite).

“Forfatteren tegner et flot portræt af Cypern og især af grækere og deres helt specielle karaktertræk … En absolut vidunderlig historie om kærlighed, længsel og håb. Denne bog vil jeg anbefale til alle, der godt kan lide en god kærlighedshistorie. Dette er Christy Lefteris debutroman, og hun gør det godt.” – Litteratursiden.dk

  • Victoria Hislop, The Sunrise, 2014, (da., Solopgang: Famagusta – fra ferieparadis til spøgelsesby, 2015). Victoria Hislop, Sunrise (Solopgang). Hislop er heller ikke cypriot, men brite, som Lefteri.

Handlingen udspiller sig – som i Lefteris roman – under borgerkrigen i 1974, men i Varosha, en forstad til Famagusta. En anbefalelsesværdig roman, der måske ikke har de mest interessante persontegninger, men som giver et godt og overskueligt, historisk indblik i den komplicerede, cypriotiske tragedie.

  • Lawrence Durrel, Bitter Lemons, 1957. Bitter frugt i Elsa Gress oversættelse, Grafisk Forlag, 1963. ”Bitter Lemons of Cyprus (sic) er Lawrence Durrells unikke beretning om sin tid på Cypern under 1950’ernes enosis, hvor græskcyprioterne kæmpede for at komme af med det britiske kolonistyre. Det et er et dokument, som på én gang er personligt, poetisk og subtilt politisk – en mesterlig kombination af rejsebeskrivelse, erindringer og afhandling. (…) I beskrivelsen af ​​en politisk tragedie har den ofte stor poetisk skønhed,” skrev Kingsley Martin i New Statesman.

CYPERN INFO

  • Mediterranean with Simon Reeve, 2018, 1. sæson, Simon Reeve udforsker Cypern, Libanon, Israel og Gaza. Reeve går på patrulje med FN’s fredsbevarende styrker, opdager kristendommens rødder og krydser de mest befæstede grænser i verden. Har været vist på DR. Et afsnit kan købes på Amazon til 2.99$, https://www.amazon.com/Mediterranean-with-Simon-Reeve/dp/B08FW4T4FP

LOOK RIGHT!  Det er ikke politisk ment. Der er venstrekørsel i Nordcypern!

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Spieth, Hovland og Gareth Bale er hovednavnene på Pebble Beach

Det er tid til den traditionsrige AT&T Pebble Beach Pro-Am, hvor PGA Touren har besøg af en lang række kendisser fra sportens og kulturens...

Challenge Tourens 2023 sæson

Der spilles om flere penge end nogensinde før på Challenge Touren, hvor 2023 sæsonen kommer består af mindst 29 turneringer i 18 forskellige lande. Mindst...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk