PopulærtDP World TourNye regler for den amerikanske Ryder Cup 2021 kvalifikation

Nye regler for den amerikanske Ryder Cup 2021 kvalifikation

Som følge af COVID-19 er Ryder Cup 2020 blevet udsat til 2021, hvilket har medført nye regler for kvalifikationen i både Europa og USA.

Den 43. udgave af Ryder Cup skulle være spillet i september 2020, men er rykket et år til den 24. – 26. september 2021 på Whistling Straits i Wisconsin, USA.

Mens den europæiske Ryder Cup kvalifikation er sat på pause frem til 1. januar 2021, så fortsætter den amerikanske kvalifikation.

Gode resultater i 2021 vil vægte højere, da der bliver spillet om flere point i den amerikanske kvalifikation, hvor der kun optjenes point via indtjening i tællende PGA Tour turneringer. I regulære turneringer optjenes 1,5 point pr. 1.000 $ tjent mod 1 point i 2020, mens alle der klarer cuttet i majors 2021 får 2 point pr. 1.000 $ tjent.

Fortsat seks kvalificerede og seks wild cards i USA

Da en lang række turneringer blev aflyst i foråret blev den amerikanske kvalifikation ændret, så kaptajnen Steve Stricker ville uddele seks wildcards istedet for de oprindelige fire. Dermed var det kun halvdelen af de 12 spillere, som ville kvalificere sig.

Selvom Ryder Cup nu er udsat et år, så fastholder man, at seks spillere udtages på wildcards. Flere at disse vil formentlig ligge lige udenfor top-6 i kvalifikationen, men det bliver som sådan sværere at kvalificere sig.

Sådan optjenes point til ranglisten

Seks spillere kvalificerer sig til Ryder Cup i 2021 via en pointrangliste, hvortil der optjenes point på følgende måder:

2019

  • Majors 1 point pr. 1.000 $ tjent
  • WGC og Players Championship: 1 point pr. 2.000 $ tjent

2020

  • Regulære PGA Tour turneringer inkl. holdturneringen Zurich Classic of New Orleans og WGC turneringer: 1 point pr. 1.000 $ tjent
  • Majors 2 point pr. 1.000 $ tjent af vinderen / 1,5 point pr. 1.000 $ tjent af alle der klarer cuttet.

2021

  • Regulære PGA Tour turneringer inkl. Players og WGC turneringer: 1,5 point pr. 1.000 $ tjent.
  • Majors 2 point pr. 1.000 $ tjent af alle der klarer cuttet.

Den amerikanske kvalifikation afsluttes med BMW Championship 2021, der er den anden turnering i FedExCup slutspillet. Kaptajnen Steve Stricker har som nævnt seks wildcards, som han uddeler i ugerne op til Ryder Cup i 2021.

Padraig Harrington er kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.

Europa vandt i 2018 med Thomas Bjørn som kaptajn

Europa vandt den seneste udgave af Ryder Cup i 2018 på Le Golf National i Paris med Thomas Bjørn som kaptajn og Thorbjørn Olesen som spiller.

Team Europe med Thomas Bjørn som kaptajn og Thorbjørn Olesen som spiller efter sejren i Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk