AmatøreliteDamerne skal spille om bronze ved Hold EM

Damerne skal spille om bronze ved Hold EM

De danske damer tabte deres semifinale mod Tyskland, så lørdag skal de spille om 3. pladsen ved Hold EM. Herrerne skal spille om 7. pladen. I begge finaler mødes Sverige og Tyskland.

Normalt spilles EM i juli med seks spillere fra hvert land, men på grund af COVID-19 blev EM udskudt, og hvert land stiller med fire spillere. De britiske lande har fravalgt at deltage, ligesom nogle af de bedste spillere ikke er med, så det er et anderledes EM.

Damerne skal spille om 3. pladsen mod Schweiz

Ved damernes Hold EM på Upsala GK i Sverige, blev Danmark nr. 3 i slagspilskvalifikationen. Torsdag vandt de danske damer 2 – 1 over Spanien i kvartfinalen, men fredag tabte de 1 – 2 til Tyskland.

De svenske værter vandt over Schweiz i semifinalen, så lørdag er der finale mellem Sverige og Tyskland, mens Danmark og Schweiz skal spille om bronzemedaljer. De svenske hjemmebanefavoritter er i øvrigt nr. 2, 7, 8 og 17 på amatørernes verdensrangliste!

Det danske hold består af følgende spillere og landstræner Thomas Poulsen:

  • Sofie Kibsgaard, Morsø Golfklub
  • Amalie Leth-Nissen, Hjortespring Golfklub
  • Cecilie Finne-Ipsen, Hjortespring Golfklub
  • Smilla Tarning Sønderby, Horsens Golfklub

Hold EM for damer, Hulspil Flight A, leaderboard
– Hulspil Flight B, leaderboard
– Slagspilskvalifikation, resultat

Herrerne blev nr. 6 i slagspil

Herrernes Hold EM spilles på Hilversumsche Golf Club i Holland, hvor de danske herrer blev nr. 6 i slagspilskvalifikationen. De danske herrer tabte 0,5 – 2,5 til Sverige i kvartfinalen, og fredag tabte de 1-2 til Holland. Det var et meget tæt opgør mod Hollænderne, hvor to matcher blev afgjort efter omspil.

Med to nederlag i hulspil skal de danske herrer derfor spille mod Frankrig om 7. pladsen. Som hos damerne bliver finalen et opgør mellem Tyskland og Sverige, mens Italien og Schweiz spiller om 3. pladsen.

Det danske hold består af følgende spillere og landstræner Thomas Kiel Larsson:

  • Hamish Brown, Aalborg Golf Klub
  • August Thor Høst, Odense Eventyr Golf
  • Frederik Kjettrup, Brønderslev Golfklub
  • Sebastian Friedrichsen, The Scandinavian

Hold EM for herrer, Hulspil Flight A, leaderboad
– Hulspil Flight B, leaderboard
– Slagspilskvalifikation, resultat

Det danske herrelandshold med træner Thomas Kiel Larsson ved Hold EM 2020 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk