PopulærtPGA TourBrian Stuard vandt Zurich Classic efter omspil

Brian Stuard vandt Zurich Classic efter omspil

Det lykkedes at færdigspille Zurich Classic of New Orleans mandag. Brian Stuard vandt sin første PGA Tour turnering efter omspil. Se højdepunkter fra afslutningen i videoen ovenfor.

Søndag nåede man kun at spille en del af tredje runde, og turneringen blev derfor afkortet til 54 huller.

Byeong-Hun An, der vandt Europa Tour turneringen BMW PGA Championship sidste år, gik en flot finalerunde i -7, og kom som den første i klubhuset med en samlet score i -15.

Brian Stuard med en runde i -3 og Jamie Lovemark med -4 tangerede den score, så de tre skulle i omspil om sejren. Lovemark havde ellers en god mulighed på 18. hul, men tre-puttede for par.

Omspillet blev spillet på par-5 hullet 18., Stuard og Lovemark delte første omspilshul med pars, mens Byeong-Hun An blev slået ud med en bogey.

I andet forsøg lavede Brian Stuard en birdie, og den 33-årige amerikaner vandt dermed sin første PGA Tour sejr i karrieren. Stuard lagde op, og kom på greenen i tre slag, mens langtslående Lovemark slog sit andetslag over greenen, hvorfra det ikke lykkedes ham at komme på greenen.

Jason Day i top-5
Bobby Wyatt gik den bedste finalerunde i -8, og sluttede alene på 4. pladsen i -14.

Verdensetteren Jason Day, Chris Kirk og Jhonattan Vegas delte 5. pladsen i -13. Rickie Fowler blev nr. 20 i -8.

Zurich Classic of New Orleans, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Schauffele og Morikawa foran tætpakket leaderboard i US PGA

Ingen er stukket af fra feltet, og mange spiller med om sejren i US PGA Championship, men de tre danskere er dog udenfor topstriden. Anden...

Christofer Rahm på Challenge Touren efter tre Nordic League sejre i år!

Svenske Christofer Rahm vandt Stora Hotellet Fjällbacka Open på den svenske Cutter & Buck Tour. Det var hans tredje Nordic League sejr i år,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk