PopulærtDP World TourTo danskere ligger til at gå videre på Tourskolen

To danskere ligger til at gå videre på Tourskolen

Inden mandagens finalerunde af de fire Second Stage turneringer af Europa Tourens Tourskole ligger Martin Simonsen og Rasmus Hjelm til at kvalificere sig til Final Stage.

De bedste fra Second Stage går videren til finalen, som begynder lørdag på PGA Catalunya Resort nær Barcelona. Herfra får top-25 og lige et Europa Tour kort.

17 går videre fra hver bane
Fra hver af de fire baner i Second Stage er der 17 spillere, som går videre til finalen. Hvis to eller flere spillere er på en delt 17. plads, så er der omspil om pladserne.

Der spilles uden cut i Second Stage, men en spiller kan trække sig mellem runderne, hvis han føler, at muligheden for videre avancement er udspillet.

Hjelm og Simonsen deler 15. pladsen på El Saler
På El Saler var Rasmus Hjelm nr. 6 efter anden runde. En runde i +2 sendte ham tilbage til en 15. plads i -4, som han deler med Martin Simonsen, der gik en flot runde i -2.

Patrick Winther er nr. 35 i +1 efter en runde i +2, mens Mads Søgaard er nr. 61 i +6 efter en runde i -1. Simon Gundorph var rundt i +4, så han er nr. 75 i +12.

Daniel Gavins, Cyril Bouniol og Fabien Marty deler føringen i -10. Præcis 17 spillere er i -4 eller bedre.

Q-School Stage II – El Saler, leaderboard

Mark F Haastrup har tre slag op til top-17 Lumine
Mark Flindt Haastrup kan spille sig videre fra Lumine, men det kræver en lav finalerunde.

Efter en runde i +1 er han nr. 30 i -3, hvorfra der er tre slag op til top-17.

Paul Imondi, David Law og Billy Hemstock deler føringen i -11.

Q-School Stage II – Lumine, leaderboard

Poke og Hartø er langt tilbage på Las Colinas
På Las Colinas er det nærmest umuligt for Benjamin Poke og Andreas Hartø at gå videre til Final Stage.

Efter en runde i +4 er Poke nr. 51 i +5, mens Andreas Hartø er nr. 68 i +12 efter en runde i +8.

Svenske Oscar Lengden fører i -12. Top-17 er i -3 eller bedre, så Poke har otte slag op til et omspil om en plads i Final Stage.

Q-School Stage II – Las Colinas, leaderboard

Joachim og Ovesen har det svært på Panoramica
Det ser også svært ud på Panoramica, hvor Joachim B Hansen er nr. 51 i -1 efter dagens runde i +1. Martin Ovesen er nr. 56 i +1 efter en runde i par.

Charlie Ford og Laurie Canter deler føringen i -14. Top-17 er i -7 eller bedre.

Q-School Stage II – Panoramica, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk