PopulærtDP World TourTiger håber at spille tre turneringer i år

Tiger håber at spille tre turneringer i år

Tiger Woods har ikke spillet turneringer siden august 2015, men nu har han annonceret sit comeback – hvis han altså når at blive klar.

Tiger håber således at deltage i Safeway Open på Silverado CC fra den 13. – 16. oktober. Det er den første PGA Tour turnering i 2016-17 sæsonen.

– Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er komfortabel med at lægge planer, men der er stadig arbejde at gøre. Om jeg kan spille, afhænger at de fortsatte fremskridt, men mit håb er at jeg er klar til at spille, siger Tiger til sin hjemmeside.

Om alt går vel så deltager han først i sin egen velgørendhedsevent – Tiger Woods Invitational presented by USLI – den 10. og 11. oktober.

Udover Safeway Open så siger Tiger også, at han planlægger at deltage i Europa Tour turneringen Turkish Airlines Open den 3. – 6. november samt Hero World Challenge fra den 1. – 4. december på PGA Tour. I sidstnævnte er Tiger vært for en række af verdens bedste spillere.

Spillede blot 11 turneringer sidste sæson
I kalenderåret 2015 spillede Tiger blot 11 turneringer. Han spillede færre i 2014.

I foråret 2014 blev Tiger opereret i ryggen for første gang. I september 2015 gennemgik han endnu en rygoperation med en mindre opfølgende operation seks uger senere.

Tiger har haft en forrygende karriere, men hans seneste sejr var i 2013. Den seneste af hans 14 major sejre var i US Open 2008.

Siden slutningen af 2013 har Tiger blot deltager i 18 PGA Tour turneringer, hvor det kun er blevet til én top-10 placering – det var en delt 10. plads i Wyndham Championship 2015, som er hans seneste turnering. I de 18 turneringer har han misset seks cuts og trukket sig undervejs tre gange.

På verdensranglisten er Tiger faldet helt tilbage som nr. 711 i denne uge.

Tiger fylder 41 år den 30. december.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 6. maj 2024

Adrian Otaegui vandt sin femte DP World Tour sejr og nærmer sig igen top-100 på verdendsranglisten, mens Taylor Pendrith nu er nr. 58 efter...

Bjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

discovery+ sender fra hele tre turneringer i USA i denne, så der er mulighed for at følge verdenseliten samt to danskere de kommende dage....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk