Legends TourTidligere Ryder Cup Kaptain Paul McGinley stiller op i Shipco Masters

Tidligere Ryder Cup Kaptain Paul McGinley stiller op i Shipco Masters

Paul McGinley har bekræftet, at han vil begynde sin 2018 sæson i Shipco Masters i Simon’s Golf Club, og derved tilslutte sig sine to Ryder Cup kaptajn-kolleger, Colin Montgomerie og Ian Woosnam i Danmark den 1. – 3. juni 2018

McGinley, der førte det europæiske hold, med bl.a. Thomas Bjørn på, til en vidunderlig sejr I Ryder Cup på Gleneagles for fire år siden, stiller op i sin kun 6. turnering på Staysure Tour, siden han blev en del af touren i 2017.

Den tre-dobbelte Ryder Cup-vinder melder sig til det 60 mand store felt inklusiv 2010 kaptajn og Ryder Cup legende, Colin Montgomerie, og 1991 Masters-vinder, den 2006 sejrende Ryder Cup kaptajn og nyligt indsatte i World Golf Hall of Fame, Ian Woosnam.

Ex-Ryder Cup kaptajnerne vil også få konkurrence fra en af de bedste kvindelige spillere gennem tiderne, Laura Davies, der, som den første kvindelige deltager ved en Staysure turnering, vil skabe historie. Den tidligere verdensetter vil deltage på lige fod og spille fra samme tee, som hendes mandlige legender fra Staysure Tour, når Shipco Masters løber af stablen.

– Jeg kan ikke vente med at spille i Danmark og få startet min 2018 sæson, siger Paul McGinley.

– Jeg var virkelig imponeret af den høje standard på denne tour sidste år, og at have Laura Davies til at spille i denne turnering er et stort skridt for fremad for golfen.

– Det bliver en rigtig spændende uge, og jeg ser frem til min første turnering i 2018.

Paul McGinley – Foto: ShipCo Masters PR

McGinley figurerede første gang sidste år på Staysure Tour og opnåede sit bedste resultat ved Farmfoods European Senior Masters i oktober. Dublineren sluttede toer sammen med 2017 vinderen af ranglisten, Clark Dennis og et slag bag vinder, Stephen Dodd.

– Jeg nød at spille på touren sidste år. Der er hård konkurrence i alle turneringerne, og jeg måtte spille op til mit allerbedste for mine tre top-10 placeringer.

– Danmark bliver et nyt bekendtskab for mig, da jeg aldrig har spillet på nogle af de forskellige tours i denne smukke del af Europa før, så det er en velkommen mulighed.

Simon’s Golf Club fejrer sit 25 års jubilæum og ser frem til inspirerende golfspil over de tre turneringsdage med et stjernespækket felt, der inkluderer ikke færre end 11 tidligere Ryder Cup  spillere.

I tillæg til de tre kaptajner vil feltet indeholde tidligere Europa-etter, Ronan Rafferty, 1993 Ryder Cup spiller, Barry Lane, der sidste år satte rekorden for den laveste rundescore på Staysure tour med 60 slag – 12 under par. Phillip Price, der slog daværende Verdens-toer, Phil Mickelson, i singlen i 2002 Ryder Cup, og Costantino Rocca, der slog Tiger Woods i singlen i 1997 på Valderrama.

Det 60 spillere store felt vil blive endeligt bekræftet d. 4. maj, inklusiv de 5 bedste fra kvalifikationsturneringen d. 30. april – 1. maj i Simons Golf Club.

Paul McGinley – Foto: ShipCo Masters PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk