PopulærtPGA TourThorbjørn og Nicolai faldt tilbage, da Hardy og Riley vandt Zurich Classic

Thorbjørn og Nicolai faldt tilbage, da Hardy og Riley vandt Zurich Classic

Nick Hardy & Davis Riley vandt deres første PGA Tour sejr holdturneringen Zurich Classic of New Orleans, hvor Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard blev nr. 32.

Der blev spillet four-ball i 1. og 3. runde (hver sin bold), mens man spillede foursomes i 2. og 4. runde (én fælles bold).

De to danskere begyndte finaledagen på en 20. plads i -18, men med en skuffende runde i +2 blev de nr. 32 i -16. Det tæller for dem begge som indtjening på PGA Tour, men som en holdturnering blev der ikke spillet om point til verdensranglisten.

Nick Hardy & Davis Riley vandt

Inden finalerunden førte Wyndham Clark & Beau Hossler i -26 foran Keith Mitchell og Sungjae Im i -25.

De blev dog indhentet og overhalet, for med fire birdies på de sidste 6 huller og en runde i -7 vandt Nick Hardy & Davis Riley i -30 foran Adam Hadwin & Nick Taylor i -28 og Wyndham Clark & Beau Hossler på en 3. plads i -27.

Xander Schauffele & Patrick Cantlay blev delt nr. 4 i -26, Matt  & Alex Fitzpatrick nr. 19 i -19 mens Luke Donald & Edoardo Molinari blev nr. 23 i -18.

Selvom det er en holdturnering, så tæller det som en officiel PGA Tour sejr for både Nick Hardy og Davis Riley. For begge var det den første sejr på PGA Tour. De fik hver især 1,24 mio. $ for sejren og to års fuldt kort til PGA TOur.

Davis Riley vandt to gange på Korn Ferry Tour med sejre i Panama Championship 2020 og TPC San Antonio Championship 2020.

Zurich Classic of New Orleans, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Thomas Bjørn klar til årets første senior major

Thomas Bjørn er blandt de blot 78 spillere i Regions Tradition, som er årets første major på PGA Tour Champions. Steve Stricker er storfavorit...

Paragolf Tour i Kaj Lykke Golfklub

Kaj Lykke Golf Klub i Bramming afviklede den 4. maj 2024 anden afdeling af Paragolf Tour 2024 by Independent Invest. 22 spillere var tilmeldt turneringen,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk