PopulærtDP World TourThorbjørn har kvalificeret sig og Danmark til World Cup of Golf

Thorbjørn har kvalificeret sig og Danmark til World Cup of Golf

Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen vandt den seneste udgave af World Cup of Golf i 2016, men selvom de og Danmark er forsvarende mestre, så er det ikke givet, at de skal spille sammen. Thorbjørn er kvalificeret, og vælger selv sin makker.

Danmark er ikke kvalificeret som forsvarende mester, hvilket dog ikke er så usædvanligt, som det måske lyder. Det er f.eks. heller ikke en selvfølge, at den forsvarende mester er med i WGC – Mexico Championship og WGC – Dell Technologies Match Play.

Som beskrevet her på 19hul.dk i december skal ISPS Handa Melbourne World Cup of Golf 2018 spilles på The Metropolitan Golf Club fra den 22. – 25. november. Som i 2016 er der 28 deltagende nationer i World Cup, hvor der spilles foursomes i første og tredje runde samt four ball i anden og fjerde runde. Der spilles om en præmiesum på 7 mio. $.

Thorbjørn har kvalificeret Danmark

Som den bedst placerede dansker på verdensranglisten pr. 3. september er Thorbjørn Olesen og dermed Danmark kvalificeret igen i år. I 2016 var det Søren Kjeldsen som kvalificerede sig, og valgte Thorbjørn Olesen som sin medspiller.

De 28 bedste spillere fra 28 forskellige lande, som ønsker at deltage, har kvalificeret sig til ISPS Handa Melbourne World Cup of Golf. De har så frem til i dag, den 13. september, til at bekræfte, at de ønsker at deltage.

Skal vælge medspiller senest den 20. september

Hvis Thorbjørn ikke ønsker at deltage, går pladsen videre til den næstbedste dansker, som var og er Lucas Bjerregaard efterfulgt af Joachim B Hansen og Søren Kjeldsen.

Når alle 28 har bekræftet deres deltagelse, har de frem til den 20. september til at vælge deres medspiller. Først derefter vil deltagerfeltet blive offentliggjort.

De 28 kan frit vælge deres medspiller fra samme land, dog med det krav, at vedkommende som udgangspunkt skal være i top-500 på verdensranglisten. Er der færre end fem i top-500 på verdensranglisten fra det pågældende land, kan man vælge blandt de fem bedste fra landet, selvom de er udenfor top-500 på verdensranglisten.

Thorbjørn kan vælge mellem Lucas, Joachim, Kjeldsen, Jeff og Lasse

Hvis Thorbjørn ønsker at deltage i ISPS Handa Melbourne World Cup of Golf, kan han således vælge enten Lucas Bjerregaard, Joachim B Hansen, Søren Kjeldsen, Jeff Winther og Lasse Jensen som sin medspiller, da det er de fem bedste danskere på verdensranglisten.

Et travlt program for dem der vil deltage

ISPS Handa Melbourne World Cup of Golf 2018, som er den 59. udgave af den traditionsrige turnering, spilles fra den den 22. -25. november.

Som i 2016 er det er ugen efter Europa Touren sæsonen afsluttes i Dubai, så det bliver nogle travle uger for dem der ønsker at deltage, hvorfor det igen må forventes, at en række af verdens bedste fravælger at deltage.

Ikke et VM men en traditionsrig turnering

World Cup of Golf kaldes fejlagtigt et VM. Det er en stor traditionsrig turnering, men et VM er det ikke.

Turneringen blev spillet første gang i 1953 under navnet Canada Cup. Det var canadieren John Hopkins som stiftede turneringen, da han mente den kunne skabe international goodwill og venskaber for både spillere og fans. Siden 1967 har turneringen heddet World Cup.

Fra 1953 til 2009 blev turneringen afholdt hvert år bortset fra i 1981 og 1986. I årene 2000 – 2006 var World Cup en WGC turnering, men det er det ikke længere.

Siden 2009 har det været sværere at skaffe sponsorer til World Cup, som kun er blevet afholdt i 2011, 2013 og 2016 inden det nu er tilbage i 2018.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

Rasmus Neergaard-Petersen vinder på Challenge Tour – igen

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Rasmus Neergaard-Petersen vandt Challenge Tour turneringen UAE Challenge 2024. — oOo — Rasmus Neergaard-Petersen er nu så tæt på DP World Tour,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk