LIV GolfTalor Gooch og hans tidligere hold, 4Aces, vandt LIV Golf Adelaide

Talor Gooch og hans tidligere hold, 4Aces, vandt LIV Golf Adelaide

Det holdt hårdt og Talor Gooch var lige ved at miste sin føring på 10 slag, men han vandt den individuelle turnering og 4 mio. $ ved LIV Golf Adelaide, mens 4Aces GC med Dustin Johnson, Patrick Reed, Peter Uihlen og Pat Perez vandt holdturneringen. Et hold som Gooch var en del af sidste år, men han blev udskiftet i år.

Det var første gang LIV Golf besøgte Australien, og efter de første 36 af 54 huller havde Talor Gooch en suveræn føring på hele 10 slag! Golfsporten er meget stor i Australien, men det er ikke tit de største stjerner kommer forbi, så der var mange tusinde tilskuere til turneringen på Grange Golf Club.

Tilskuere omkring 18. på finaledagen af LIV Golf Adelaide 2023 – Foto: Jason O’Brien / LIV Golf

Uden bogeys de første to dage og med to runder i -10 førte Talor Gooch i -20 foran Charl Schwartzel, Pat Perez, Abraham Ancer, Brooks Koepka, Louis Oosthuizen og Cameron Tringale i -10.

I finalerunden havde Talor Gooch en birdie, to bogeys og en dobbeltbogey på de første 10 huller. To birdies gav en runde i +1 og sejren i -19 foran Anirban Lahiri i -16. Partrick Reed blev nr. 3 i -15 efterfuldt af Cameron Smith, Cameron Tringale og Pat Perez, der ligeledes sluttede i -15.

Brooks Koepka og Louis Oosthuizen begyndte som nævnt dagen på en delt 2. plads, men runder i -2 sendte dem helt tilbage til henholdsvis en 18. og 19. plads i -12.

Den anden hole-in-one på LIV

Chase Koepka lavede hole-in-on på 12. hul i finalerunden. Han er den anden der laver hole-in-one i en LIV Golf turnering, efter Matthew Wolff slog det ultimative slag i Boston sidste år.

Chase Koepka fra Smash GC efter hole-in-one på 12. hul under finalerunden af LIV Golf Adelaide 2023 – Foto: Jon Ferrey / LIV Golf
4 mio. $ for sejren

Der blev spillet om 25 mio. $ med 20 mio. $i den individuelle turnering, hvoraf Talor Gooch fik 4 mio. $ for sejren svarende til 27 mio. danske kroner.

Der er 5 mio. $ i holdturneringen med 3 mio. $ til vinderne, 1,5 mio. $ til nr. 2 og 500.000 $ til nr. 3.

4ACES GC vandt holdturneringen

RangeGoats GC havde føringen i -36 foran Stinger GC i -33 og 4Aces GC i -29 inden finalerunden.

Det endte med sejr til 4Aces GC, der samlet gik -18 i finalerunden og vandt i -47 foran RangeGoats GC i -46.

4Aces GC med Dustin Johnson, Patrick Reed, Peter Uihlen og Pat Perez har været ret suveræne i holdturneringerne. Sidste år vandt de fem turneringer i USA, hvor de i øvrigt havde Talor Gooch på holdet. Gooch er blevet udskiftet med Peter Uihlein i år.

Som man kan se på billedet nedenfor, så fejrede Peter Uihlein sejren med en såkaldt “Shoey”, hvilket publikum var meget begejstrede for. Det er en australsk tradition, hvor man drikker af sin sko efter en stor sejr.

RangeGoats GC på 2. pladsen er med Bubba Watson, Talor Gooch, Harold Varner III og Thomas Pieters på holdet.

Stinger GC med Louis Oosthuizen, Charl Schwartzel, Dean Burmester og Branden Grace på holdet blev nr. 3 i -44.

Spiller i Singapore i næste uge

Der spilles på LIV Golf allerede igen i den kommende uge, hvor LIV Golf Singapore spilles på Sentosa Golf Club.

LIV Golf Adelaide, resultat

Peter Uihlein fra 4Aces GC med en “shoey” fejring efter hold-sejren i LIV Golf Adelaide 2023 – Foto: Jason O’Brien / LIV Golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Neergaard-Petersen vinder på Challenge Tour – igen

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Rasmus Neergaard-Petersen vandt Challenge Tour turneringen UAE Challenge 2024. — oOo — Rasmus Neergaard-Petersen er nu så tæt på DP World Tour,...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open på LET, , hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 16. Det var samtidig sæsonfinalen på den sydafrikanske...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk