PopulærtDP World TourStarttider i Alfred Dunhill Ch'ship, torsdag og fredag

Starttider i Alfred Dunhill Ch’ship, torsdag og fredag

Lasse Jensen, Jeff Winther og Morten Ørum Madsen indleder Europa Tourens 2017 sæson i Sydafrika, hvor de er med i Alfred Dunhill Championship på Leopard Creek CC. Turneringen arrangeres i samarbejde med den sydafrikanske Sunshine Tour.

Sæsonen begynder med to turneringer, da Australian PGA Championship også er tællende til Europa Touren. Den turnering er dog uden danske deltagere.

Ørum er med via sin Sunshine Tour kategori
Morten Ørum Madsen mistede sit Europa Tour kort sidste år. Han missede cuttet på tourskolen, men har fortsat kortet til Sunshine Tour via sin sejr i South African Open 2014 (spillet i november 2013). Frem til 2018 har Ørum kategori 2 på Sunshine Touren, så han kan komme med i de fleste sydafrikanske turneringer de kommende år.

Lasse Jensen blev nr. 78 på Race to Dubai ranglisten i den forgangne sæson, mens Jeff Winther på en 117. plads mistede kortet. Winther fik dog Europa Tour kortet tilbage via Tourskolen.

Søby har debut som caddie for Ritthammer
Thomas Søby, der de seneste mere end fire år har været caddie for Morten Ørum Madsen, skal fremover være caddie for tyske Bernd Ritthammer, som også er med i Sydafrika.

29-årige Ritthammer vandt Challenge Tourens sæsonfinale i Oman, hvilket var hans tredje sejr i sæsonen, så han har et godt Europa Tour kort.

Blandt deltagerne er også Branden Grace, Charl Schwartzel, Brandon Stone, George Coetzee, Thomas Aiken, Kristoffer Broberg, Pablo Larrazábal og Darren Clarke.

Schwartzel har vundet fire gange
Charl Schwartzel er forsvarende mester på Leopard Creek. Han vandt også turneringen i 2004, 2012 og 2013 sæsonenerne. I otte af de 11 gange han har deltaget, er han sluttet i top-2! Schwartzel blev nr. 2 i 2006, 2006, 2010 og 2011 sæsonerne.

Der spilles om en præmiesum på € 1,2 mio.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er +1 time. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid – en * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag
06:00 / 11:00* – Jeff Winther – Rouje van der Spuy – Clayton Bridges
06:00* / 11:00 – Lasse Jensen – Wallie Coetsee – Adrien Saddier
06:10 / 11:10* – Morten Ørum Madsen – Dale Brandt-Richards – Pep Angles
06:20* / 11:20 – David Drysdale – Thomas Aiken – Brandon Stone
06:30* / 11:30 – Adrian Otaegui – Grégory Bourdy – Richard Sterne
06:40* / 11:40 – Alvaro Quiros – Dylan Fritelli – Gary Stal
11:10 / 06:10* – Dean Burmester – Paul Dunne – Darren Fichardt
11:20 / 06:20* – Darren Clarke – George Coetzee – Haydn Porteous
11:30 / 06:30* – Pablo Larrazábal – Branden Grace – Charl Schwartzel
11:40 / 06:40* – Justin Walters – Benjamin Hebert – Bernd Ritthammer

Alfred Dunhill Championship, starttider

Alfred Dunhill Championship, leaderboard

Charl Schwartzel efter sejren i Alfred Dunhill Championship 2016 (spillet i november 2015)
Charl Schwartzel efter sejren i Alfred Dunhill Championship 2016 (spillet i november 2015)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

Rasmus Neergaard-Petersen vinder på Challenge Tour – igen

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Rasmus Neergaard-Petersen vandt Challenge Tour turneringen UAE Challenge 2024. — oOo — Rasmus Neergaard-Petersen er nu så tæt på DP World Tour,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk