AnbefaletPoulter beholder sit PGA Tour kort efter regelændring

Poulter beholder sit PGA Tour kort efter regelændring

For en uge siden troede alle, inklusiv Ian Poulter selv, at han havde mistet sit PGA Tour kort. Nu har Poulter fået det fornyet som følge af en ændring i optjening af FedExCup point, så han kan spille på PGA Tour i resten af denne sæson.

Ian Poulter og Brian Gay, som Poulter direkte kan takke for fornyelsen, er også kvalificeret til Players Championship og Quicken Loans National.

Færre FedExCup point til nr. 15 – 68 i denne sæson

Det er måske lidt en stramning at kalde det for en regnefejl, men det er lidt derhen af, da miseren skyldes en ændring i beregningen af FedExCup point.

Forud for PGA Tourens 2016-17 sæson har man ændret i fordelingen af FedExCup point. Med de nye regler får man markant færre point ved at slutte mellem nr. 15 – 68 i en turnering.

Med andre ord gives der færre point for en lavere placering her i 2016-17 sæsonen, selvom spillerne med en Medical Extension skulle måles mod top-125 på ranglisten i 2015-16, hvor man kunne tjente flere point for samme placering.

Havde man spillet efter de gamle regler, så ville Poulter og Gay have beholdt deres PGA Tour kort via optjente FedExCup point, hvilket de så også gør nu, da man med tilbagevirkende kraft har ændret reglerne, så spillerne med en Medical Extension rent teknisk får tildelt point som i 2016.

Brian Gay klagede over tildelingen af FedExCup point

Modsat Ian Poulter, så havde Brian Gay fået fornyet sit medlemskab via pengelisten, men han kunne ikke forstå, at han ikke havde tjent flere FedExCup point.

Brian Gay, og mange andre, havde ikke helt gennemskuet en ændring af reglerne, som bl.a. betyder at en 30. plads sidste sæson gav 41 FedExCup point, mens det kun giver 28 point i denne sæson.

Selvom Brian Gay havde sikret sig en fornyelse af kortet, så betød de færre FedExCup point, at han som udgangspunkt ikke ville være kvalificeret til Players Championship og Quicken Loans National.

Brian Gay synes ikke det var fair, så han klagede til PGA Tour. Med en meget hurtig sagsbehandling gav man ham ret i denne utilsigtede konsekvens af regel-ændringen, hvilket også kommer Ian Poulter til gode.

Udover Ian Poulter og Brian Gay vil andre spillere med en Major Medical Extension naturligvis også spille efter de nye modificerede regler.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk