AnbefaletNicolai Højgaard vandt DP World Tour Championship og 28,7 mio. kr.

Nicolai Højgaard vandt DP World Tour Championship og 28,7 mio. kr.

Med dagens bedste runde vandt 22-årige Nicolai Højgaard DP World Tour sæsonfinalen, DP World Tour Championship, som også er en Rolex Series turnering. Én af de absolut største danske sejre nogensinde, og den største rent pengemæssigt, da han fik 20,5 mio. kr. for sejren samt 8,25 mio. kr. for at blive nr. 2 på Race to Dubai ranglisten! Se højdepunkter fra hans finalerunde og vinderinterview i videoen ovenfor.

Udover mere end 28,7 mio. kr. i præmiepenge, så har Nicolai Højgaard også kvalificeret de to første såkaldte Signature Events på PGA Tour, AT&T Pebble Beach Pro-Am og The Genesis Invitational, da han blev den bedste på Race to Dubai ranglisten, som ikke sluttede i top-50 på FedExCup 2022-23: Han rykker også et godt frem på verdensranglisten, hvor han var nr. 70 inden turneringen.

Thorbjørn Olesen kvalificerede sig til PGA Tour som en af 10 spillere, men desværre lykkedes det ikke for Rasmus Højgaard. Rasmus slutter som nr. 11 ift. et PGA Tour kort, og vil være førstereserve, hvis én af de 10 takker nej til et PGA Tour kort.

Adrian Meronk blev nr. 4 på Race to Dubai ranglisten og den bedste som fik ét af de 10 PGA Tour kort. Det betyder han får en særlig PGA Tour kategori sammen med Korn Ferry Tour vinderen Ben Kohles, så de placeres lige efter top-125 på FedExCup ranglisten uden re-rank i løbet af sæsonen. Meronk har også kvalificeret sig til både Players Championship og Charles Schwab Challenge, hvor der ellers er et begrænset felt.

Nicolai Højgaard vandt med to slag

Tilbage til selve turneringen, hvor Nicolai Højgaard førte efter første og anden runde, men efter tredje runde var han tre slag efter Matt Wallace.

Nicolai Højgaard fik andel i førstepladsen igen efter -4 på de første 10 huller af finalerunden. Han lavede bogey på 12. men så fem birdies i træk fra 13. – 17. hul. Han måtte nøjes med en par på par-5 hullet 18. hvilket åbnede op for et muligt omspil, men ingen kunne hente ham.

Nicolai Højgaard vandt i -21 foran Tommy Fleetwood, Matt Wallace og Viktor Hovland. Matthieu Pavon, Jon Ram og Thriston Lawrence delte 5. pladsen i -17, hvilket for Pavon med fire afsluttende birdies betød at han tog ét af de 10 PGA Tour kort.

Jeff Winther begyndte dagen på en 4. plads, men efter en runde i -1 blev han nr. 9 i -15, mens Rasmus Højgaard blev nr. 11 i -14. Thorbjørn Olesen var nr. 9 inden finalerunden, men han faldt tilbage til en 26. plads i -9 efter en runde i +2 på Jumeirah Golf Estates, Earth Course..

Rory McIlroy, der var sikker på at vinde Race to Dubai ranglisten for femte gang i karrieren, blev nr. 22 i -10 efter en runde i -2.

DP World Tour Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Team Kang vandt holdturnering ved Aramco Team Series – Korea

Team Kang vandt holdturneringen ved Aramco Team Series Presented by PIF - Korea. Holdturneringen skulle være afsluttet lørdag, mens den individuelle turnering afsluttes søndag,...

DIF-idrætten tager ansvar

DIF præsenterede på årsmødet 4. maj som en af de første civilsamfundsorganisationer i Danmark en ESG-rapport. Sammen med bl.a. en ansvarsrapport og en ordning...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk