PopulærtDP World TourMatt Wallace fører efter 12 birdies - skal der 4 danskere på...

Matt Wallace fører efter 12 birdies – skal der 4 danskere på PGA Tour?

Efter en 60’er (-12) med ni birdies på bag-ni overtog Matt Wallace føringen i DP World Tour sæsonfinalen, DP World Tour Championship. Jeff Winther gik -8 og er nu bedste dansker på en 4. plads, men alle fire danskere er i top-10 inden finalerunden. Nicolai Højgaaard og Thorbjørn Olesen er sikre på PGA Tour kort, mens Rasmus Højgaard og Jeff Winther begge kan nå det.

Matt Wallace begyndte dagen syv slag efter Nicolai Højgaard, som førte med to slag efter anden runde. Med med en 60’er (-12) efter ni birdies i træk på bag-ni fører Matt Wallace nu i -16 foran Tommy Fleetwood og Viktor Hovland i -15.

Jeff Winther gik som nævnt -8, og det efter to eagles, seks birdies og to bogeys, hvilket giver ham en udelt 4. plads. Med bogeys på de sidste 2 huller gik Nicolai Højgaard -2, så han faldt tilbage til en 5. plads i -13, som han deler med Ewen Ferguson. De er tre slag fra førstepladsen, og spiller fortsat med om sejren.

Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen deler 9. pladsen i -11 efter runder i henholdsvis -7 og -4 på Jumeirah Golf Estates, Earth Course.

Jon Rahm, der spillede med Jeff Winther i tredje runde, er nr. 9 i -11, ens Rory McIlroy, der er sikker på at vinde Race to Dubai ranglisten, er nr. 19 i -8 efter en runde i -7.

Matt Wallace jagter sin første DP World Tour sejr siden Made in Denmark 2018, men vandt Corales Puntacana Championship 2023 på PGA Tour i marts foran Nicolai Højgaard på 2. pladsen.

Fire danskere på PGA Tour i 2024 ?

Nicolai Højgaard er sikker på et PGA Tour kort via non-member listen. Ift. PGA Tour kortene til de 10 bedste på Race to Dubai ranglisten, som ikke i forvejen har et kort, så ligger Thorbjørn Olesen til at tage det 3. kort, og han er helt sikker et kort. Med dagens gode runde ligger Rasmus Højgaard nu til at tage det 9. kort ud af de 10.

Jeff Winther er ret langt tilbage på listen, men hvis han vinder søndag, så vil han med 2.000 point for sejren komme til 2.970 point, som vil give ham et PGA Tour kort. Der er 1.335 point for en udelt 2. plads, der vil bringe ham til 2.305, og en todelt 2. plads og sammenlagt 2.013,5 point er formentlig også nok. Jeff Winther har tidligere givet udtryk for, at han ikke jagter et kort til PGA Tour, men tiden må vide om an ville takke nej, hvis han kvalificerer sig til PGA Tour.

Det bedste af de 10 PGA Tour kort giver også en plads i Players Championship, og den bedste af alle, som ikke sluttede i top-50 på FedExCup ranglisten kvalificerer sig til de to første Signature Events på PGA Tour i 2024.

Wallace og Fleetwood – Winther og Hovland

I finalerunden spiller Matt Wallace og Tommy Fleetwood i førerbolden med start kl. 9 dansk tid, hvilket er kl. 12 lokal tid. I næstsidste gruppe spiller Jeff Winther med Viktor Hovland.

Thorbjørn Olesen og Antoine Rozner begynder kl. 8:10 efterfulgt af Rasmus Højgaard og Jon Rahm.

3 mio. $ til vinderen samt Race to Dubai bonus

Der spilles om 10,5 mio. $ i sæsonfinalen, hvoraf vinderen får 3 mio. $ svarende til 20,5 mio. danske kroner.

Derudover er der en bonus på 6 mio. $ til top-8 på Race to Dubai ranglisten.

V Sport Golf & Viaplay Total  sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

DP World Tour Championship, leaderboard

Matt Wallace – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

DP World Tour Tourskolen 2024 kommer til Horsens

DP World Tour har offentliggjort programmet for Tourskolen i 2024, og igen i år er der en First Stage turnering i Danmark, og denne...

Rekord blandt Paragolfere?

Under Paragolf Tour by Independent Invest 2024 den 4. maj 2024 på Kaj Lykke Golfklub i Bramminge brændte Michael Egebjerg Svendsen fra Holsted Golfklub...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk