PopulærtDP World TourNicolai Højgaard fører sæsonfinalen i Dubai

Nicolai Højgaard fører sæsonfinalen i Dubai

Nicolai Højgaard er på en delt førsteplads efter første runde af DP World Tour Championship, der er sæsonfinalen på DP World Tour. Fire danskere deltager, og lidt usædvanligt er alle fra top-50 på DP World Tour ranglisten med i feltet, hvilket betyder at der ikke blev plads til Marcus Helligkilde, som blev nr. 51.

Med seks birdies og en bogey gik Nicolai Højgaard første runde i -5, og han deler førstepladsen med Julien Guerrier og Matthieu Pavon. Jens Dantorp, Antoine Rozner og Adrian Meronk deler 4. pladsen i -4.

Thorbjørn Olesen er nr. 11 i -2, Jeff Winther nr. 24 i par og Rasmus Højgaard nr. 40 i +2.

Rory McIlroy, der er sikker på at vinde Race to Dubai ranglisten, er nr. 15 i -1 mens Jon Rahm er nr. 24 i par.

Rasmus Højgaard kæmper for et PGA Tour kort

Mens Thorbjørn Olesen synes sikker på et PGA Tour kort som én af de 10 bedste på Race to Dubai ranglisten, der ikke i forvejen har et kort, så er der ekstra meget på spil for Rasmus Højgaard, da han inden sæsonfinalen lå til at tage det 10. og sidste kort.

Men hvis den aktuelle stilling var resultatet i Dubai, så ville Rasmus Højgaard ikke få et PGA Tour kort, da Guerrier og Pavon vil rykke forbi ham.

V Sport Golf & Viaplay Total  sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

DP World Tour Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Schauffele fører – Scheffler i top-5 efter dramatisk fredag

Anden runde af US PGA Championship blev forsinket, så 17 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er sikkert...

Scottie Scheffler anholdt inden anden runde af US PGA Ch’ship

Scottie Scheffler, der er nr. 1 på verdensranglisten, blev anholdt og lagt i håndjern tidligt fredag morgen på vej mod anden runde af US...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk