PopulærtLadies European TourNelly Korda vandt Lacoste Ladies Open de France

Nelly Korda vandt Lacoste Ladies Open de France

21-årige Nelly Korda vandt Lacoste Ladies Open de France, hvor Emily K Pedersen og i alt fire Solheim Cup spillere var med. De fire Solheim Cup spillere dominerede, da de alle sluttede i top-5.

Efter runder i +3 og -4 var Emily K Pedersen nr. 11 i -1 inden weekendens finalerunder. Efter +7 i tredje runde faldt hun desværre tilbage til en 40. plads inden finalerunden, som hun gik i -5, hvilket gav hende en 16. plads i +1. Søndagens runde i -5, 66 slag, var dagens bedste af alle i feltet.

Nelly Korda vandt sin første sejr i Europa

Inden de to finalerunder førte den amerikanske Solheim Cup spiller Nelly Korda i -10 foran tre spillere i -4. Efter tredje runde var forspringet dog kun på ét slag, da Nelly Korda førte i -11 foran Joanna Klatten i -10 og Celine Boutier i -7.

Med en finalerunde i -4 vandt Nelly Korda – der sammen med sin søster Jessica var topscorer for USA ved Solheim Cup – i -15 foran Celine Boutier i -7. Boutier var europæisk topscorer ved Solheim Cup sammen med Georgia Hall.

Celine Boutier – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Den forsvarende mester Caroline Hedwall, der ligeledes spillede Solheim Cup, delte 3. pladsen i -5 med Joanna Klatten, der var +8 for runden efter 6 huller. Sidste år førte Nanna Koerstz Madsen inden finalerunden, men det var Caroline Hedwall som løb med sejren.

Feltets fjerde og sidste Solheim Cup, Azahara Munoz, delte 5. pladsen  i -3 med Laura Fuenfstueck og Julia Engstrom.

Nelly Korda har vundet to gange på LPGA

Nelly Korda har vundet to gange på LPGA med sejre i LPGA sejr i Swinging Skirts LPGA Taiwan Championship by CTBC 2018 og ISPS Handa Women’s Australian Open 2019.

På Symetra Tour vandt hun Sioux Falls GreatLIFE Challenge 2016 som 18-årig, mens hun som 17-årig vandt Stage II af LPGA tourskolen i 2015, men hun deltog ikke i finalen, da man skal være 18 år for at få et LPGA kort, medmindre man vinder en LPGA turnering.

Korda-søstrene er døtre af den tidligere tjekkiske tennisstjerne Petr Korda, og har i øvrigt også en 19-årig bror, Sebastian, der er professionel tennisspiller som både sin far og moderen Regina Rajchrtová, som deltog ved OL 1988. Sebastian Korda vandt tennisturneringen Australian Open 2018 for juniorer.

Børnene er født og opvokset i USA, så de er amerikanske statsborgere, men med tjekkiske forældre kunne de ellers være på det europæiske Solheim Cup hold.

Petr Korda vandt Grand Slam turneringen Australian Open 1998, og var oppe som nr. 2 på verdensranglisten. I 1998 blev Petr Korda testet positiv for doping under Wimbledon, og han indstillede karrieren i 1999.

Lacoste Ladies Open de France, resultat

Nelly Korda – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk