MajorsMastersMasters 2024 sendetider på svensk tv

Masters 2024 sendetider på svensk tv

For første gang siden 2018 kan man igen se Masters på svensk SVT, hvilket en del danskere benyttede sig af fra 2012 – 2018. Nu er Masters tilbage på SVT, hvor debutanten Ludvig Åberg er eneste svensker i feltet.

I Danmark sendes Masters på TV3 Sport og streamingtjenesten Viaplay Total, mens det i Sverige er på SVT, som en del danskere har mulighed for at se. De svenske tv-sendetider kan ses nedenfor, og i denne artikel på svt.se. Det hele sendes på streaming tjenesten SVT Play, som det dog næppe umiddelbart er muligt at se i Danmark, mens det så hver aften er SVT24 der sender starten inden SVT1 eller SVT2 tager over.

Torsdag den 11. april:
21:00 – 01:30 SVT Play
21:00 – 22:30 SVT24
22:30 – 01:30 SVT1

Fredag den 12. april:
21:00 – 01:30 SVT Play
21:00 – 21:45 SVT24
21:45 – 01:30 SVT2

Lørdag den 13. april:
21:00 – 01:00 SVT Play
21:00 – 22:00 SVT24
22:00 – 01:00 SVT1

Søndag den 14. april:
20:00 – 01:30 SVT Play
20:00 – 22:30 SVT24
22:30 – 01:30 SVT1

Ludvig Åberg er eneste svensker

Siden 1996 har det kun været i 2022, at der ikke har været svensk deltagelse i Masters. I år er 24-årige Ludvig Åberg kvalificeret og han debuterer ikke blot i Masters men også i majors.

Det er således Åbergs første major nogensinde, hvilket er ret usædvanligt for en Ryder Cup spiller der har vundet på både DP World Tour og PGA Tour. Han vandt Omega European Masters 2023 på DP World Tour, var med til at vinde Ryder Cup 2023 og vandt så RSM Classic 2023 på PGA Tour.

Midt i marts debuterede Ludvig Åberg i Players Championship med en 8. plads, da Scottie Scheffler vandt. Åberg er kvalificeret via sin PGA Tour sejr og top-50 på verdensranglisten, hvor han er nr. 9 i denne uge,

Der er to danskere, da Nicolai Højgaard er kvalificeret via top-50 på verdensranglisten ved nytår, mens Thorbjørn Olesen har fået en invitation. Viktor Hovland fra Norge er med i Masters for femte gang, så der er fire skandinaver i feltet. Hovland er kvalificeret via sin 7. plads i Masters sidste år og flere andre kategorier.

Denne uges sendetider kan som altid ses på www.19hul.dk/tv.

Masters flag – Foto: golfsupport.nl

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

Rasmus Neergaard-Petersen vinder på Challenge Tour – igen

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Rasmus Neergaard-Petersen vandt Challenge Tour turneringen UAE Challenge 2024. — oOo — Rasmus Neergaard-Petersen er nu så tæt på DP World Tour,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk