Sebastian Friedrichsen vandt sin første HotelPlanner Tour sejr i Open de Portugal efter en forrygende finalerunde i -9. Det var anden uge i træk med dansk sejr, da Frederik Kjettrup vandt English Trophy.
I videoen ovenfor er der højdepunkter fra Open de Portugal på PGA Aroeira 1 i Lisabon.
I programmet ovenfor er der også interview med Pedro Figueiredo, som bl.a. ganske rigtigt siger, at Portugal er et golfland, men ikke et land med golfspillere. Det er mest turister, som spiller golf i Portugal.
Med omkring 11,5 mio. indbyggere i Portugal er de næsten dobbelt så mange som i Danmark, men kun ca. 18.500 er medlem af golfforbundet i Portugal. Der er omkring 90 golfbaner på 9- eller 18 huller i Portugal, mens der er ca. 170.000 danske golfspillere i 186 medlemsklubber.
Bliver en DP World Tour turnering i 2027
Når Sebastian Friedrichsen skal forsvare sin titel næste år, så bliver det i en DP World Tour turnering. Turneringen blev spillet første gang i 1953, og fra 1973 til 2010 (hvor Thomas Bjørn vandt) og igen i 2017 og 2020 var den tællende til DP World Tour, hvilket den også er i 2027.


