AnbefaletHelligkilde fik Den Gyldne Golfbold 2021 - se alle vindere siden 1966

Helligkilde fik Den Gyldne Golfbold 2021 – se alle vindere siden 1966

25-årige Marcus Helligkilde fik hædersprisen Den Gyldne Golfbold 2021 efter et flot år med bl.a. tre sejre og tre andenpladser på Challenge Touren, hvor han også vandt ranglisten.

2021 var et meget godt dansk golfår med store golfresultater, og det kan være svært at sammenligne, hvad der er bedst og størst. Medlemmerne af Sportsjournalisternes Golfklub har således ikke haft en let opgave, men Marcus Helligkilde har imponeret stort, og som nr. 81 på verdensranglisten i denne uge er han også bedste danske herre. Han begyndte året som nr. 646.

Marcus Helligkilde begyndte golfåret i april med en sejr i ECCO Spanish Masters, og i maj blev han nr. 2 i Range Servant Challenge by Hinton Golf på Challenge Touren.

Helligkilde blev nr. 25 i Europa Tour turneringen Made in HimmerLand presented by FREJA, men det var først i august han for alvor fik sit gennembrud.

I august vandt han sin første Challenge Tour sejr i Vierumäki Finnish Challenge, mens han i begyndelsen af oktober vandt Swiss Challenge og ranglisten vandt han efter sejr i sæsonfinalen Rolex Challenge Tour Grand Final supported by The R&A i november.

Helligkilde har allerede gjort sig bemærket på Europa Touren, da han udover 25. pladsen i HimmerLand også var på en 2. plads inden finalerunden af Dutch Open i midten af september, hvor han blev nr. 12 da Kristoffer Broberg vandt.

Marcus Helligkilde med Den Gyldne Golfbold 2021 – Foto: DGU / Foto: Kennet Islandi Havgaard

Den Gyldne Golfbold blev uddelt første gang i 1966, så det var 55. gang, hæderen blev tildelt den eller de spillere, der har leveret årets bedste præstation i dansk golf. Medlemmerne af Sportsjournalisternes Golf Klub stemmer om, hvem der skal have Den Gyldne Golfbold.

Nedenfor ses de 55 modtagere af Den Gyldne Golfbold. Der kan læses mere om prisen og en uddybende forklaring af vinderne på www.dengyldnegolfbold.dk, mens Sportsjournalisternes Golf Klubs hjemmeside er www.sportsjournalisternesgolfklub.dk.

Thomas Bjørn har fået Den Gyldne Golfbold seks gange

Thomas Bjørn har fået Den Gyldne Golfbold hele seks gange, hvilket er flere end nogen anden. Steen Tinning har modtaget hæderen fire gange, mens Søren Kjeldsen har modtaget den tre gange.

2021 – Marcus Helligkilde
2020 – Emily K Pedersen
2019 – Pigelandsholdet der vandt EM-Guld (Anne Normann, Amalie Leth-Nissen, Cecilie Leth-Nissen, Natacha Høst Husted, Olivia Grønborgog Alberte Thuesen)
2018 – VM-vinderne (John Axelsen, Rasmus Højgaard og Nicolai Højgaard)
2017 – Lucas Bjerregaard
2016 – Søren Kjeldsen & Thorbjørn Olesen
2015 – Søren Kjeldsen
2014 – Thomas Bjørn
2013 – Emily Kristine Pedersen
2012 – Thorbjørn Olesen
2011 – Thomas Bjørn
2010 – VM-sølvholdet for Herrer (Lucas Bjerregaard, Morten Ørum og Joachim B. Hansen)
2009 – Jeppe Huldahl
2008 – Søren Kjeldsen
2007 – Søren Hansen
2006 – Karen Margrethe Juul
2005 – Iben Tinning
2004 – Kasper Linnet Jørgensen
2003 – Iben Tinning
2002 – Anders Hansen
2001 – Mads Vibe-Hastrup
2000 – Steen Tinning
1999 – Aalborg Golf Klub, Vandt EM for klubhold (Mads Hauskov Iversen, Allan Høgh Madsen og Jakob Thomsen)
1998 – Thomas Bjørn
1997 – Thomas Bjørn
1996 – Thomas Bjørn
1995 – Thomas Bjørn
1994 – Karina Ørum
1993 – Morten Backhausen
1992 – Pernille Carlson Pedersen
1991 – Ben Tinning
1990 – Anders Sørensen
1989 – Henrik Simonsen
1988 – Anders Sørensen
1987 – Jacob Rasmussen
1986 – Steen Tinning
1985 – Merete Meiland
1984 – Rolf Nissen
1983 – Jan Frej Pedersen
1982 – Steen Tinning
1981 – Anette Peitersen
1980 – EM-holdet for piger
1979 – Helsingør Golf Club
1978 – Steen Tinning
1977 – Henry Knudsen
1976 – Lars Jacobsen
1975 – Herluf Hansen
1974 – Jens Thomasen
1973 – Herluf Hansen
1972 – Søren Steffensen
1971 – Esbjerg Golfklub
1970 – Drenge juniorlandsholdet
1969 – Kjeld Friche
1968 – John Jacobsen
1967 – Nils Elsøe Jensen
1966 – Hans Stenderup

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk