Challenge TourTre danskere i top-8 på Challenge Touren i Sverige, hvor Craig Howie...

Tre danskere i top-8 på Challenge Touren i Sverige, hvor Craig Howie vandt

Craig Howie vandt en suveræn sejr i Challenge Tour turneringen Range Servant Challenge by Hinton Golf på Hinton GC i Malmö, foran Marcus Helligkilde på 2. pladsen, Niklas Nørgaard Møller på 4. pladsen og Nicolai Kristensen på en 8. plads.

Inden finalerunden førte Craig Howie i -16 foran Niklas Nørgaard Møller i -13, mens Marcus Helligkilde var nr. 6 i -10.

Med dagens bedste runde i -6 vandt 26-årige Craig Howie en suveræn første Challenge Tour sejr i -22 foran Marcus Helligkilde på en 2. plads i -15 efter én af dagens næstbedste runder i -5.

Craig Howie – Foto: golfsupport.nl

Espen Kofstad blev nr. 3 i -14, mens Niklas Nørgaard Møller efter en runde i par delte 4. pladsen i -13 med Jeong weon Ko, Ewen Ferguson og Hurly Log.

Nicolai Kristensen var også blandt dagens næstbedste med en runde i -5, så han rykkede 15 pladser frem til en delt 8. plads. Oliver Hundebøll missede cuttet.

Manassero og Siem delte 32. pladsen

28-årige Matteo Manassero, der har vundet fire gange på Europa Touren men senest i 2013, blev nr. 32 i -7 sammen med bl.a. 40-årige Marcel Siem, der ligeledes har vundet fire gange på Europa Touren.

Efter nogle meget skuffende år med mange missede cuts har Manassero vist lidt gode takter på den lavere rangerede Alps Tour i Italien med en sejr i september 2020, mens han har haft to andenpladser og en 6. plads i tre spillede turneringer i år.

Spiller på Stensons bane i næste uge

Challenge Touren bliver i Sverige, hvor Dormy Open spilles på Österåker Golfklubb nord for Stockholm fra onsdag til lørdag. Turneringen spilles på den Henrik Stenson designede Öster by Stenson, der blev åbnet i august 2019.

Range Servant Challenge by Hinton Golf, resultat

Matteo Manassero – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk