Challenge TourMarcus Helligkilde vinder den fornemste hæder i dansk golf

Marcus Helligkilde vinder den fornemste hæder i dansk golf

Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2021 går til Marcus Helligkilde.

Det blev afsløret mandag i Idrættens Hus i Brøndby.

– Det har været en fornøjelse at følge dig de seneste par år. Da coronaen sidste år lå tungt over Danmark, lykkedes det at afholde Danish PGA Championship i Himmerland. En turnering, der havde deltagelse af næsten alle de bedste danske proer. Du satte dem til vægs og vandt og gav alle os andre et solidt fingerpeg om, at her var der en spiller på vej, som kunne noget ekstraordinært.

Sådan sagde Michael Lermark ved overrækkelsen af Den Gyldne Golfbold. Han er formand for Sportsjournalisternes Golfklub, som hvert år kårer vinderen af prisen.

Marcus Helligkilde vinder prisen for sin enestående sæson på Challenge Tour. Ikke alene vandt han touren i kraft af tre sejre og tre 2. pladser. Han overhalede også alle sine landsmænd på europatouren på herrernes verdensrangliste.

Her er lige nu nummer 81 og den højest rangerede dansker.

– Jeg er yderst taknemmelig, og nu vil jeg prøve at blive en endnu bedre golfspiller og udvikle mig og blive et endnu bedre menneske, sagde Marcus Helligkilde, da han havde modtaget Den Gyldne Golfbold.

Den Gyldne Golfbold er den største hæder i dansk golf, men i år kan den betragtes som en særlig cadeau. Danske topspillere har nemlig hentet resultater på stribe i det, der måske har været det bedste år nogensinde i dansk golf.

Marcus Helligkilde vandt i august Vierumäki Finnish Challenge. I oktober vandt han Swiss Challenge. Inden tourfinalen på Mallorca i november lå han nummer tre på challengetouren. Men Helligkilde vandt også tourfinalen og dermed hele challengetouren, hvorved han cementerede sin øjeblikkelige oprykning til europatouren.

Marcus Helligkilde er 25 år gammel og repræsenterer Smørum Golfklub.

Den Gyldne Golfbold har været uddelt siden 1966. Den har været tildelt Thomas Bjørn, Steen Tinning, Iben Tinning, Emily Pedersen, Søren Kjeldsen og en lang række af de største navne i dansk golfhistorie.

Marcus Helligkilde med Den Gyldne Golfbold 2021 – Foto: DGU / Foto: Kennet Islandi Havgaard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk