På Færøerne låser man ikke dørene, kun den til toilettet. Heller ikke, når man forlader huset. Der er naturligvis heller ingen grund til at låse bilen. Så da lejebilen ikke bliver afhentet til tiden, lægger jeg nøglen i handskerummet og tager med Janus fra Heimdal Tours.

Turen til Suðuroy blev aflyst, da færgen var på værksted, så nu går turen så i stedet til Vágoy, også kaldet Vágar (Vågø), hvor der bliver fokus på Gásadal (Gåsedalen), Bøur (bygden Bø) og Trælanýpan (Slavernes kløft). Ruten fra Tórshavn til Gåsedalen kan ses på et kort lige efter artiklen.

Vejrudsigten får man ved at se ud ad vinduet: Grå skyer, men tørt og ingen tåge.

Janus Á Húsagarði er vikarierende guide for Heimdal Tours. Han er født i Tórshavn, men kender Vágoy, som sin egen bukselomme. Der er to andre turister med. De er fra Seattle i den amerikanske delstat Washington, så vi er i alt fire i bilen.

.
.

Det er længe siden Janus Á Húsagarði har kørt en bil med automatgear. Hans højre hånd leder af og til efter bakgearet, hvilket afføder et ”Ah, jeg glemmer det sgu hele tiden!”

Janus fortæller, at han ernærer sig dels som billedkunstner, dels som illustrator af egne børnebøger, dels som musiker i Spælimennirnir og The Crowberry Band, og dels som solosanger på Norröna, en stor færge, der fragter turister og andet godtfolk fra Færøerne til Island og Danmark.

Tusindkunstneren klør sig lidt i skægget. ”Hm…, ja, og jeg har lavet mange andre ting i mit 46-årige lange liv. Mange ting.”

Janus’ stamtavle er usædvanlig. Hans mor er i familie med William Heinesen, den store færøske forfatter. ”Men det er langt ude!” Hans far, Jens Pauli Heinesen, er ifølge Wikipedia ”en af de mest produktive og anerkendte færøske forfattere”, men trods efternavnet er faderen ikke i familie med William Heinesen.

Buste af Jens Pauli Heinesen i hans fødeby Sandavágur

Janus har en mere nuanceret holdning til sit fædrene ophav end det entydigt positive skudsmål, der er citeret ovenfor.

”Far var primært en stor skørtejæger og en stor alkoholiker. Jeg så aldrig meget til ham. Han blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 1987 og 1995, og jeg har hans romaner stående på hylden derhjemme, men jeg har aldrig fået læst nogen af dem færdig. De er for tunge og for stillestående for mig.”

Vi kører forbi en lille bygd, og Janus udpeger en gård, som engang tilhørte hans onkel. Onklen lærte sine køer at udtale bygdens navn, så de kunne fortælle folk og fæ, hvor de kom fra.

”It’s a true story,” slutter Janus fortællingen. Uden at fortrække en mine.

Janus kender de fleste af historierne øen Vágoy gemmer på. Dramatiske historier, som den om familien fra hedenold, der boede på Tindhólmur, fjeldet med de fem tinder. Ytsti, Arni, Lítli, Breiði og Bogni. ”It’s a true story!”

Janus fortæller også om, hvordan man fanger lunder, søpapegøjer, på Dranganir, klippen med de lodrette vægge og hullet, man kan sejle igennem. ”It’s also a true story!”

Familien flyttede fra Tindhólmur efter oplevelsen med havørnen, og den lille forrevne ø har siden været ubeboet. Havørnen flyttede også fra holmen med de fem tinder. Siden har dværgfalken været alene om at repræsentere rovfuglene på Færøerne. Det er helt sikkert og vist!

Vi kører gennem en lille tunnel og kommer ud i Gásadalur, en meget lille bygd på vestsiden af Vágar, som ligger ud mod Mykinesfjorden.

Før tunnelen blev etableret i 2006, måtte postbuddet gå over fjeldet for at bringe post til gåsedalens indbyggere. Tre gange om ugen. Til højre for indgangen til tunnelen kan man stadig se stien, som zigzagger sig over bjerget.

Janus parkerer bilen. På den anden side af hegnet er en fåreavler ved at fodre nogle væddere.

”Hvorfor dalen hedder Gåsedalen, ved jeg ikke, jeg har aldrig set gæs her. Men jeg ved, at der engang blev optaget en dokumentarfilm her. Den hedder 1700 meter fra fremtiden. Det var før tunnelen kom. Den handler ikke om postbuddet, men den er værd at se!”

Den lille rislende lille elv Múla løber ud over klipperne og forvandler sig til vandfaldet Múlafossur.

Af indlysende grunde et yndet mål for enhver turist, der kommer forbi bevæbnet med en smart telefon med indbygget kamera. Det er et smukt syn i stille vejr, men mest spektakulært, når det blæser op, hvilket man kan forvisse sig om ved at klikke her og se video på YouTube.

Fra Gásadalur kan man se til Mykines, der er, eller rettere var, kendt for at huse meget store kolonier af lunder. De smukke fugle med det farvestrålende næb, der også betegnes søpapegøjer, er stærkt udfordrede i disse år. Atlanterhavet er blevet varmere, og lundernes rejse for at skaffe tobis og andre småfisk til deres unge er blevet mere besværlig, som man kan fornemme på den trætte, luntende lunde øverst.

Antallet af lunder på Færøerne er raslet ned de seneste år. På Nólsoy var der således 50.000 ynglende lundepar for 25 år siden. I dag er der under en femtedel tilbage.

Alligevel fanges der underligt nok stadig lunder i Nordatlanten, bl.a. på Island og Færøerne. Den ældre befolkning betragter lunderne som en delikatesse. Fuglene flejes – dvs. fanges med net, der er fastgjort til en lang y-formet stang – eller de trækkes op af de huller, lunderne har gravet for at undgå at blive spist af sulerne, den store havfugl, der siges at kunne sluge en lunde i én mundfuld.

Under Anders Agger og kogekonen Annes besøg på Færøerne, som man kan streame på dr.dk, fik man opskriften på farseret lunde: Fuglen tømmes for indvolde og fyldes med sandkagedej tilsat rosiner og koges, til den er færdig. Velbekomme!

Skulle man få lyst til at tage til Mykines trods den formindskede fuglebestand, skal man studere vejrudsigten nøje og undlade at foretage turen dagen før, man skal flyve tilbage til sit hjemland.

Blæsten går ofte friskt og bølgerne højt på disse kanter, så det hænder, at båden hverken kan lægge til eller fra. I så fald kommer turisterne ikke i land, og andre turister får ufrivilligt forlænget deres ophold på Mykines.

Janus hilser på gamle venner i bygden Bøur. Vennens to border collies farer henrykte rundt på stranden. Hundene er uundværlige, når fårene skal af med pelsen og lammene af med livet.

Janus hjælper altid med at klippe vennens får. Han bliver aflønnet i naturalier og får seks får for ulejligheden. Når supermarkederne er aftagere, sender fåreavlerne dyrene til slagteriet. Hvis det er til venner og bekendte, accepterer myndighederne hjemmeslagtning.

”Mine døtre er vegetarer, så jeg spiser kun lammekød, når jeg er alene i min hytte på fjeldet. Så bliver der til gengæld smovset i kød og sovs og kartofler!”

En stribe fisk, kuller, hænger til tørre under broen. Vinden kommer fra havsiden, så de bliver lufttørret og saltet på samme tid. Janus griner. ”Ganske smart, hvis jeg selv skal sige det!”

Sørvágsvatn – Søen over havet, der er den største sø på Færøerne – skvulper over sine bredder og falder ned i havet. Så døbes vandoverløbet Bøsdalafos.

Ikke langt fra Bøsdalafos rejser fjeldet sig lodret op fra havet og danner en kløft, Trælanýpan (slavekløften). Navnet stammer fra den tidlige vikingetid, hvor obsternasige slaver fra vest blev slæbt op på toppen, så de kunne kigge ned i kløften.

Slaverne havde en fin udsigt til Streymoy, Hestur, Koltur, Sandoy, Skúvoy og Suðuroy, men de havde også udsigt til at få sparket og en efterfølgende 150 meters lufttur. Så de smilede næppe lige så bredt som de unge schweiziske kvinder på billedet.

Meget har ændret sig på Færøerne siden den voldsomme vikingetid. Kriminaliteten er i dag, så vidt vides, den laveste i verden. I Danmark og Sverige er fængselsraten 10 gange højere. I USA 50 gange højere.

Foran vandfaldet Múlafossur fortæller Janus om den lave kriminalitetsrate på Færøerne.

Så for at opleve kriminelle handlinger og brutale mord på Færøerne, må man altså ty til filmens verden og skønlitteraturen. Som Janus nævnte, er der mange mord i Trom, tv-serien, der er baseret på Jógvan Isaksens blodige kriminalromaner. Forfatteren må have opbrugt Færøernes drabskvote for det 21. århundrede. Flere gange.

Bo Tao Michaëlis har i filmmagasinet Ekko karakteriseret krimiserien som ”en indbydende færøsk turistkrimi med flotte fotos af øernes herligheder.” En udtalelse, der nok har fået mange færøforelskede tv-seere til at følge den drikfældige journalist og privatdetektiv Hannis Martinsson, når han tumler rundt på de færøske fjelde, også selv om seerne ikke nødvendigvis er krimifans.

Turen tilbage til Tórshavn går gennem Vágartunnellen, der har fået nye farver af Tróndur Patursson, som også har bestemt farvespillet i Eysturoytunnelen, hvor ovenstående foto er taget.

”Tunnelerne er lange. Farverne lyser op, så man ikke falder i søvn”, lyder det fra Janus bag rattet, der er frisk som en havørn. ”Du skal se rundkørslen i Eysturoytunnelen. Den er en rejse værd.”

Færøerne er ikke én rejse værd. De er flere rejser værd!

Fra Tórshavn til Gásadalsgaður – og retur

Læs næste artikel i serien her. Nye  læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.

TEKST: Kim Boje

FOTOS:

  • TRÆT LUNTENDE LUNDE: Alessio Messiano /Visit Faroe Islands
  • AKROFOB LUNDE SER EFTER FIRE FRYGTLØSE FÆTRE: Shawn Ogulu /Visit Faroe Islands
  • FLYVENDE SULE, Visit Faroe Islands
  • TINDHÓLMUR OG DRANGANIR: Ricardo Braz /Visit Faroe Islands
  • TUNNELFOTO: Ólavur Frederiksen /Visit Faroe Islands
  • ØVRIGE FOTOS: Kim Boje

VÆRD AT BESØGE MED HEIMDAL TOURS

VÆRD AT VIDE

DOKUMENTARFILM OG TV-SERIE
  • 1700 meter fra fremtiden, dokumentarfilm fra 1990 af Ulla Boje Rasmussen. Et lille samfund bestående af 16 voksne og en dreng på 9 år lever isoleret i den lille færøske bygd Gásadalur ved den vestlige verdens yderkant, hvor Europa møder Atlanterhavet. Filmen giver et indblik i deres levevilkår og stedets sang og myter og fortæller om bygdens forventninger til en længe planlagt tunnel gennem fjeldet. Fås på Filmdatabasen.
  • Anne og Anders i Norden: Færøerne. I forskræppet skriver DR bl.a., at Anne Hjernøe og Anders Agger i første program besøger Færøerne, hvor ”forladt udkant [er] blevet til hip forkant og traditionerne noget, som både kan lugtes og smages.” Kan ses på dr.dk her.
  • Trom. Torfinnur Jákupssons tv-serie, der er baseret på Jógvan Isaksons krimier om den kritiske journalist og privatdetektiv Hannis Martinsson, kan streames på Viaplay.

LITTERATUR

  • Jørgen-Frantz Jacobsen, Barbara (1939). Politiken skrev den 21.6.2001, at romanen om den legendariske man-eater ”stadig er et lille mirakel”. Filmatiseret af Niels Malmros i 1997.
  • Jógvan Isaksen, Blid er den færøske sommernat (1990, på dansk 1991). Isakson er en af de bedst sælgende krimiforfattere på Færøerne. Politiken skrev 13.5.2021: ” Isaksens krimier bliver snart til den internationale tv-serie ’Trom’. Det fortjener de. I den grad.”
  • Thomas Bagger, Den nittende ø, (2021). Berlingske skrev bl.a. under overskriften ’Mesterlig færøkrimi går tæt på de troende’: ”Med sin skarpe, spændende og gode nye roman er [Thomas Bagger] for tiden er en af rigsfællesskabets mest formstærke krimiforfattere.”
GOLFKLUB

Peter Chr. Gram, tórshavner og en af de første medlemmer af golfklubben i Tórshavn, fortæller at Tórshavnar Golffelag blev stiftet 3. juli, 1989: ”Selve banen blev opført på en mark mellem Hoyvik og Hvitanes nord for Tórshavn. En bonde fra Hoyvik havde givet lov til, at man brugte noget af hans jord, så længe det ikke forstyrrede fåreholdet. Til at begynde med lagde vi vores grej i vraget af en gammel Citroën varevogn, der lå på marken. Senere blev varevognen erstattet af en container.”

Nu ligger golfbanen så seks kilometer syd for byen. Man finder den ved at stille Googles rutevejledning på X7H4+WQJ.

OVERNATNING – HOTEL

Søger man et rigtigt godt hotel i et roligt kvarter, hvor de gratis røde busser kører til downtown Tórshavn på under 10 minutter, kan Hilton Garden Inn varmt anbefales. Her er der bl.a. sauna, udendørs ”jacuzzi, fitnesscenter, bar og en vidunderlig udsigt (når tågen er lettet).

Hilton Garden Inn har tårnhøj kvalitet lige fra receptionen og værelserne til Hallartún, hotellets restaurant, der serverer fransk bistro-køkken med færøske råvarer.

OVERNATNING – AIRBNB

Man skal være ude i meget god tid for at booke plads i Tórshavn, ikke mindst hvis man vil leje superværten Sigruns nyrenoverede lejlighed på 45 kvadratmeter med have og parkering, der ligger i et stille kvarter blot to minutters gang fra centrum, https://abnb.me/r3PDWS0HWsb. Er der optaget, må man søge videre.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.