PopulærtLPGANelly Korda, Nanna og Emily spiller om 12 mio. $ i US...

Nelly Korda, Nanna og Emily spiller om 12 mio. $ i US Women’s Open

Nanna Koerstz Madsen og Emily K Pedersen er blandt de 156 deltagere i denne uges US Women’s Open presented by Ally. Med en præmiesum på 12 mio. $ er det den hidtil største kvindeturnering.

Den 79. udgave af US Women’s Open spilles på Lancaster Country Club i Pennsylvania, som også var vært i 2015 hvor In Gee Chun vandt.

Allisen Corpuz vandt på  Pebble Beach Golf Links sidste år, men  det er Nelly Korda med seks sejre i sine seneste syv turneringer favorit til at vinde.

25-årige Nelly Korda har vundet 14 LPGA turneringer, og er dobbelt major vinder med sejre i KPMG Women’s PGA Championship 2021 og Chevron Championship 2024.

Nanna spiller sin 29. major i træk

Emily K Pedersen og Nanna Koerstz Madsen har kvalificeret sig til US Women’s Open via kvalifikationsturneringer i USA. Der var kvalifikationsturneringer over 36 hullerpå 26 baner og godt 60 af de 1.897 tilmeldte kom med i US Women’s Open.

Det er 7. gang Nanna Koerstz Madsen er med i US Women’s Open. To gange har hun klaret cuttet med en 16. plads i 2019 og en 70. plads i 2023.

Nanna Koerstz Madsen – Foto: golfsupport.nl

29-årige Nanna spiller sin 29. major i træk, da hun har spillet alle 28 LPGA majors siden KPMG Women’s PGA Championship i juli 2018. I alt har hun spillet 33 majors i karrieren med tre top-10 placeringer, da hun blev nr. 3 i ANA Inspiration 2021 (nu Chevron Championship), nr. 5 i AIG Women’s Open 2021 og nr. 8 Chevron Championship 2022.

28-årige Emily K Pedersen er med for 4. gang, og hun har også klaret cuttet to gange med en 41. plads i 2018 og en 23. plads i 2021. Emily har spillet 27 majors i karrieren med en 14. plads i Evian Championship 2016 som hendes hidtil bedste resultat.

Fem LPGA majors

Der er fem majors på LPGA, men mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. Da LPGA er den førende tour, tages der ofte udgangspunkt i deres fem majors.

De fem LPGA majors er med seneste kendte præmiesum i parentes; Chevron Championship (7,9 mio. $), US Women’s Open presented by Ally (12 mio. $), KPMG Womens PGA Championship (10 mio. $), Amundi Evian Championship (6,5 mio. $) og AIG Women’s Open (9 mio. $).

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Amundi Evian Championship og AIG Women’s Open tæller som majors.



US Women’s Open sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay Total. Se sendetiderne på 19hul.dk/tv.

US Women’s Open presented by Ally, leaderboard
– alternativ på lpga.com

Emily K Pedersen på en træningsrunde op til US Women’s Open Presented by Ally
– Foto: Chris Keane / USGA

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk