Challenge TourLauri Ruuska vandt Vierumäki Finnish Challenge med en 59'er

Lauri Ruuska vandt Vierumäki Finnish Challenge med en 59’er

Lauri Ruuska vandt Vierumäki Finnish Challenge, hvor han gik en 59’er i første runde. Sebastian Friedrichsen blev nr. 5, mens Hamish Brown var blandt de bedste i finalerunden.

Sebastian Friedrichsen begyndte finaledagen på en 6. plads i -11 kun to slag fra en 3. plads, men dog ni slag fra førstepladsen. Med en flot runde i -4 blev Sebastian Friedrichsen nr. 5 i -15.

Hamish Brown gik en af dagens næstbedste runder i -7 og bragede 21 pladser frem til en 17. plads i -12. Nicolai Kristensen blev nr. 31 i -9 efter en runde i -1, August Thor Høst nr. 41 i -6 og Frederik Birkelund nr. 62 i +5. Joachim B Hansen missede cuttet.

Lauri Ruuska vandt

Inden finalerunden førte finske Lauri Ruuska, der gik en 59’er i første runde, i -20 foran Jack McDonald i -18.

Med en runde i -7, efter to eagles i træk på 12. og 13. hul, vandt Lauri Ruuska i -27 foran Jack McDonald og Joakim Wikström i -20. Svenske Joakim Wikström var dagens bedste med en runde i -10.

Tomas Gouveia blev nr. 4 i -16, mens Sebastian Friedrichsen delte 5. pladsen i -15 med Sebastian Gros og Maximillian Steinlechner.

Det var 29-årige Lauri Ruuskas første sejr på Challenge Touren, som så blev vundet i hans hjemland.

Vierumäki Finnish Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Team Kang vandt holdturnering ved Aramco Team Series – Korea

Team Kang vandt holdturneringen ved Aramco Team Series Presented by PIF - Korea. Holdturneringen skulle være afsluttet lørdag, mens den individuelle turnering afsluttes søndag,...

DIF-idrætten tager ansvar

DIF præsenterede på årsmødet 4. maj som en af de første civilsamfundsorganisationer i Danmark en ESG-rapport. Sammen med bl.a. en ansvarsrapport og en ordning...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk