PopulærtDP World TourJoachim og Kjeldsen er med helt fremme i Dunhill Links

Joachim og Kjeldsen er med helt fremme i Dunhill Links

Joachim B Hansen er i top-10, Søren Kjeldsen i top-15 og Lasse Jensen i top-20 efter de første to runder af Alfred Dunhill Links Championship.

Pro-Am turneringen spilles på de tre baner Old Course St. Andrews (OC), Carnoustie (C) og Kingsbarns (K), så scores kan ikke direkte sammenlignes. Der er cut efter lørdagens tredje runde, hvorefter top-60 klarer cuttet sammen med de 20 bedste Pro-Am hold. Læs mere om turneringen i artiklen med starttider.

Joachim B Hansen (OC) gik en god runde i -4, så han er på en delt 6. plads i -6, mens Søren Kjeldsen (K) er nr. 12 i -5 ligeledes efter en runde i -4.

Lasse gik -3 på Carnoustie
Man siger, at en runde under par på Carnoustie altid er god. Ikke mindst derfor er Lasse Jensens (C) runde i -3 imponerende, og det giver ham en 20. plads i -4.

Jeff Winther (K) var rundt i -3, så han er nr. 60 i -1, mens den forsvarende mester Thorbjørn Olesen (K) er nr. 85 i +1 efter en runde i par.

Morten Ørum Madsen (OC) er nr. 114 i +3 efter en runde i +2, mens Lucas Bjerregaard (C) med en runde i +3 er nr. 122 i +4.

Fisher fører foran Lagergren
Ross Fisher (OC) fører i -11 foran Joakim Lagergren (K) i -10.

I første runde tangerede Alex Noren (K) banerekorden i 64 slag på Carnoustie, men på den ellers lidt lettere Kingsbarns var han rundt i -1, så han er alene på 3. pladsen i -9.

Pieters og Kaymer rykkede frem
Der er seks Ryder Cup 2016 spillere i feltet, som alle spillede Kingsbarns i anden runde.

Thomas Pieters og Martin Kaymer var begge runde i -4, så Pieters er på 6. pladsen i -6, mens Kaymer er nr. 12 i -5.

Rafa Cabrera Bello er nr. 20 i -4 efter en runde i -2, mens Danny Willett er nr. 99 i +2 efter en runde i +1.

Matthew Fitzpatrick er langt tilbage som nr. 143 i +6 efter en runde i +1. Helt galt gik det for Lee Westwood, som måtte bruge 82 slag i anden runde. Runden i +10 har sendt ham ned som nr. 167 og sidst i +13.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv. Se starttider for lørdagens tredje runde.

Alfred Dunhill Links Championship, leaderboard

Thomas Pieters forsøger at holde varmen
Thomas Pieters forsøger at holde varmen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler anholdt inden anden runde af US PGA Ch’ship

Scottie Scheffler, der er nr. 1 på verdensranglisten, blev anholdt og lagt i håndjern tidligt fredag morgen på vej mod anden runde af US...

Reglerne for cuttet i US PGA Championship

Reglerne for cuttet er ikke det samme i alle professionelle turneringer, og heller ikke i de fire majors. I US PGA Championship er det top-70...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk