PGA Tour ChampionsJiménez vandt på Champions Tour - Tinning blev nr. 71

Jiménez vandt på Champions Tour – Tinning blev nr. 71

Miguel Angel Jimémez vandt Champions Tour turneringen Mississippi Gulf Resort Classic efter en forrygende finalerunde i -8.

Fredagens første runde blev udskudt på grund af et kraftigt regnvejr, så der blev spillet 36 huller lørdag. Her gik Steen Tinning +6 og +7, så han var nr. 75 i +13. Der var blot 81 spillere i feltet, hvoraf tre trak sig undervejs, som spillede uden cut.

I finalerunden lavede Steen Tinning tre birdies og to bogeys for en runde i -1, hvilket gav en 71. plads i +12.

Jiménez vandt efter dagens bedste runde
Miguel Angel Jiménez begyndte dagen på 3. pladsen. Efter en bogeyfri runde med otte birdies vandt han i -14 foran Scott Dunlap i -1 mens Tom Pernice Jr., Jeff Maggert og Jerry Smith delte 3. pladsen i -9.

Bernhard Langer blev delt nr. 6 i -7, Jesper Parnevik nr. 18 i -1 og Colin Montgomerie nr. 21 i par.

Jiménez har vundet tre ud af ti turneringer
Det var 52-årige Jiménez’ tredje sejr på Champions Tour, hvor han har spillet ti turneringer siden han fyldte 50 i 2014. I alle ti er han sluttet i top-25.

Tinnings første Champions Tour turnering
Det var Steen Tinnings første regulære Champions Tour turnering i karrieren. De seneste år har han spillet seks tællende Champions Tour tunrneringer, som alle har været majors.

Han kom med i turneringen via en 3. plads i tirsdagens kvalifikationsturnering.

Der spilles om en præmiesum på $ 1,6 mio., hvoraf vinderen får $ 240.000.

Turneringen sendes direkte på C More Golf. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Mississippi Gulf Resort Classic presented by C Spire, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

57 danske atleter deltager i OL-åbningsceremonien

Til OL-åbningsceremonien i Paris er sejleren Anne-Marie Rindom og håndboldspilleren Niklas Landin de to danske fanebærere. Bag dem går 57 danske atleter og 25...

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk