PopulærtDP World TourJason Day har ikke besluttet, om han spiller OL

Jason Day har ikke besluttet, om han spiller OL

Verdensetteren Jason Day har endnu ikke besluttet sig, om han deltager i OL til august. Hvis han spiller OL, kommer han formentlig til at spille otte turneringer på 11 uger.

Det fortalte Jason Day på en mediedag op til US PGA Championship, hvor han er forsvarende mester.

Onsdag meldte Rory McIlroy afbud til OL pga. frygten for zikavirus, og den beslutning har Jason Day forståelse for:

– Han og Erica skal snart giftes, og de vil stifte familie. Den del er jeg ovre, men måske skal jeg have flere børn, sagde 28-årige Jason Day, som har børnene Dash og Lucy med hustruen Ellie.

– Jeg respekterer McIlroys beslutning, for det er åbenlyst svært, når man fravælger at repræsentere sit land i forsøget på at vinde en guldmedalje. Men jeg forstår også godt, at det er beslutning for livet, når der nu er en lille procentdels risiko, sagde Day og fortalte om sin egen beslutning:

– Familien er det vigtigste for mig, så jeg skal sikre mig, at de er glade, og så tager jeg min beslutning.

OL kommer ubelejligt i et travlt program
Særligt for spillerne på PGA Tour kommer OL på et lidt ubelejligt tidspunkt, hvor der er mange store turneringer. For en spiller som Jason Day kan det betyde, at han spiller otte turneringer på 11 uger.

I næste uge er der WGC – Bridgestone Invitational, og efter en uges pause er der så The Open på Royal Troon.

Jason Day har et travlt program, for ugen efter The Open forsvarer han sin titel i RBC Canadian Open inden US PGA Championship, så han spiller tre uger i træk, hvoraf den ene turnering er i Europa.

Derefter er der en uges pause inden OL spilles i Rio fra den 11. – 14. august. Efter OL er der igen kun én uges pause inden de første tre turneringer i FedExCup slutspillet, hvorefter der er en uges pause inden sæsonafslutningen med Tour Championship by Coca-Cola.

Otte eller ni store turneringer på 12 uger
Så hvis Jason Day deltager i OL så spiller kommer han formentlig til at spille otte turneringer på 11 uger.

Som australier er han ikke med i Ryder Cup, men den spilles ugen efter Tour Championship by Coca-Cola, så for andre spillere kan det betyde ni store turneringer på 12 uger…

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Forsinket pga. alvorligt uheld – Starttider i US PGA Ch’ship, fredag

Opdateret kl. 13:40: Anden runde begynder kl. 14:35 dansk tid (8:35 lokal tid). Alle starttider nedenfor begynder med 1 time og 20 minutters forsinkelse. Nicolai...

Rekord af Schauffele og flot dansk start på US PGA Ch’ship

Alle tre danskere er i top-50 efter første runde af US PGA Championship på Valhalla GC i Louisville, Kentucky, hvor Xander Schauffele satte ny...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk