BettingBetting Tips, uge 10 2020

Betting Tips, uge 10 2020

Efter vores hidtil bedste uge nogensinde med Sami Välimäki som vinder af Oman Open til odds 250 vil vi forsøge at finde en vinder (eller to) igen i denne uge. Dog vel vidende, at det er svært at ramme rigtigt, da der ofte er overraskelser i golf, som vi også så det med Välimäki. Så bare fordi vi havde én god uge, så er der ingen garanti for, at vi kan finde en vinder igen i denne uge…

På Europa Touren spilles Commercial Bank Qatar Masters, hvor Rasmus Højgaard, Joachim B Hansen, Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Nicolai Højgaard på en invitation er de seks danskere. Efter 22 år på Doha GC spilles i år på nyanlagte Education City GC, der åbnede sidste år, så de fleste i feltet ser banen for første gang i denne uge. Justin Harding er forsvarende mester, mens Eddie Pepperell vandt i 2018.

På PGA Tour er Francesco Molinari forvarende mester i Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, der er uden dansk deltagelse. Rory McIlroy, Bryson DeChambeau, Tommy Fleetwood, Adam Scott, Patrick Reed, Tony Finau, Xander Schauffele, Jason Day og Henrik Stenson er blandt de mange stjerner i feltet.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Commercial Bank Qatar Masters

Rasmus Højgaard (Vinder til odds 80 og top-10 til odds 8,5)
Spillede forrygende i sidste uges Oman Open, hvor han spillede med om sejren og blev nr. 6. Vi håber, han hurtigt har rystet skuffelsen af sig, og har taget det positive med sig til Qatar. Vandt sin første Europa Tour turnering i december, og missede derefter fire cuts inden 6. pladsen i Oman, så odds er relativt høje på den 18-årige dansker.

George Coetzee (Vinder til odds 30 og top-5 til odds 8)
Da der spilles på en ny bane kan vi ikke bruge tidligere resultater i Qatar til så meget, men det er da værd af bemærke, at George Coetzee har haft to 2. pladser, en 5. plads og en 8. plads de seneste 7 år. Har top-8 placeringer i sine seneste tre turneringer med en 2. og en 8. plads på Sunshine Touren samt en 6. plads i Oman Open.


Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard

Rory McIlroy (Vinder til odds 6,5)
McIlroy blev nr. 4 i Arnold Palmer Invitational 2017, vandt i 2018 og blev nr. 6 sidste år, så han er svær at komme udenom på Bay Hill, hvor han da også er storfavorit. Med en sejr og lutter top-5 placeringer i seks turneringer siden november er verdensetteren også i god form. Han har spillet tre turneringer i år med en 3. plads i Farmers Insurance Open og 5. pladser i Genesis Invitational og WGC – Mexico Championship.

Bryson DeChambeau (Vinder til odds 18)
DeChambeau er en anden med en meget god formkurve, da han senest er blevet nr. 5 i Genesis Invitational og nr. 2 i WGC – Mexico Championship. Blev kun nr. 46 på Bay Hill sidste år, men før det nr. 2 i 2018 da Rory McIlroy vandt.

Sung Kang (Top-10 til odds 15)
Sunghoon Kang, eller Sung Kang som han også kaldes, blev nr. 71 i WGC – Mexico, men før det nr. 2 i Genesis Invitational. Fik sit gennembrud ved at vinde AT&T Byron Nelson 2019, og blev nr. 6 i Arnold Palmer Invitational sidste år, så vi tager ham til en top-10 placering.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Oman Open
  • Joachim B Hansen (Vinder til odds 80 og top-10 til odds 8) – MC
  • Martin Kaymer (Vinder til odds 16) – Nr. 10
  • Sami Valimaki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) – Vandt = 27.200 kr.
The Honda Classic
  • Rickie Fowler (Vinder til odds 14 og top-5 til odds 4,6) – MC
  • Billy Horschel (Vinder til odds 25 og top-5 til odds 6) – Nr. 42
  • Kyounghoon Lee (Top-10 til odds 9) – Nr. 38

Med 10 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 1.000 kr. dvs. et overskud på 26.200 kr.

År til dato:

Indsats: 7.600 kr.
Gevinst: 29.600 kr.
Samlet: + 22.000 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk