PopulærtDP World TourScott foran McIlroy og DJ inden weekenden

Scott foran McIlroy og DJ inden weekenden

Efter sidste uges sejr i Honda Classic fører Adam Scott WGC – Cadillac Championship foran Rory McIlroy og Dustin Johnson.

Efter første runde var Søren Kjeldsen nr. 28 i par, og efter endnu en runde i par, faldt han en enkelt plads tilbage til en 29. plads. Kjeldsen var ellers -2 efter de første efter 8 huller, men lavede fire birdies og fire bogeys på runden.

Scott fører med to slag
Adam Scott gik anden runde i -6, og fører i -10 foran Rory McIlroy og Dustin Johnson i -8.

Rory McIlroy har skiftet putte grip op til turneringen, hvilket gav ham lidt udfordringer i første runde. Han gik anden runde i -7, og brugte blot 23 putts, hvilket var ti færre end i første runde.

Den forsvarende mester Dustin Johnson var rundt i -8, hvilket var dagens bedste runde, mens McIlory var næstbedst.

Danny Willet er alene på 4. pladsen i -7, mens Charley Hoffman og Bubba Watson deler 5. pladsen i -6.

Mickelson førte med to slag, men var dårlig på bag-ni
Phil Mickelson lavede fire birdies i træk fra 5. hul, og førte med to slag efter for-ni. +4 på bag-ni gav dog en runde i par, og han deler 7. pladsen med Paul Casey.

Charl Schwartzel, Anirban Lahiri og Jason Dufner deler 9. pladsen i -4.

Rickie Fowler og Jordan Spieth er nr. 12 i -3, Henrik Stenson er nr. 21 i -2, mens Jason Day er nr. 41 i +2.

Piercy og Fraser faldt langt tilbage
Efter første runde delte Scott Piercy og Marcus Fraser føringen i -6. De gik begge +5 i anden runde, og deler nu 26. pladsen i -1.

Brandt Snedeker trak sig inden starten på anden runde pga. en skade i ribbene. Et tilbagevendende problem, som har plaget ham de seneste år.

11 mio. kroner til vinderen
Efter fire afbud er 47 fra top-50 med i turneringen, hvor 66 af verdens bedste mødes på Trump National Doral i Florida.

Der spilles fire runder uden cut om en præmiesum på hele $ 9,5 mio. svarende til 65 mio. kroner. Heraf får vinderen $ 1,62 mio. svarende til 11 mio. kroner

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte lørdag og søndag fra kl. 18 – 00. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

WGC – Cadillac Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk