PopulærtDP World TourFin WGC start af Søren Kjeldsen

Fin WGC start af Søren Kjeldsen

Søren Kjeldsen fik en udmærket start på WGC – Cadillac Championship, hvor 66 af verdens bedste mødes på Trump National Doral i Florida.

Kjeldsen begyndte på 10. hul med en birdie. Efter to birdies og fire bogeys på banens bag-ni var han dog +2 for runden. Han kom godt tilbage med birdies på 5. og 7. hul, hvilket gav en runde i par og en placerering som nr. 28.

Efter fire afbud er 47 fra top-50 med i turneringen. Der spilles fire runder uden cut om en præmiesum på hele $ 9,5 mio. svarende til 65 mio. kroner.

Scott Piercy
Scott Piercy

Piercy og Fraser deler føringen
I toppen af leaderboardet har Scott Piercy og Marcus Fraser taget føringen i -6 foran Phil Mickelson i -5. Danny Willett, Adam Scott, Jason Dufner og Charley Hoffman deler 4. pladsen i -4.

Jordan Spieth, Jimmy Walker og Bubba Watson deler 8. pladsen i -3, mens Rickie Fowler er blandt spillerne på en delt 11. plads i -2.

Marcus Fraser på den delte førsteplads vandt Maybank Championship Malaysia for to uger siden, hvilket gav ham en plads i feltet på bekostning af Thomas Pieters.

Afsluttende dobbeltbogey af McIlroy
Rory McIlroy har skiftet putte grip op til turneringen, og det fungerede som sådan fint, selvom han nogle gange puttede for kort.

McIlroy var -3 efter 17 huller, men en bold i vandet på sidste hul (banens 9.) kostede en dobbeltbogey, så han er nr. 16 i -1.

Henrik Stenson er også nr. 16 i -1, Jason Day og den forsvarende mester Dustin Johnson er nr. 28 i par.

Svenske Kristoffer Broberg har sin WGC debut i denne uge, og det gik ikke som han havde håbet, da han er nr. 66 og sidst efter en runde i +11.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 19 – 00 samt lørdag og søndag fra kl. 18 – 00. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

WGC – Cadillac Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk