PopulærtPGA TourJon Rahm vandt BMW Championship

Jon Rahm vandt BMW Championship

Jon Rahm vandt BMW Championship, der var den anden af de tre FedExCup slutspilsturneringer på PGA Tour. Rahm vandt ved at hole et 20 meter putt i omspil mod Dustin Johnson, som det kan ses i videoen ovenfor.

Inden finalerunden delte Hideki Matsuyama og Dustin Johnson føringen i -1 foran Joaquin Niemann, Mackenzie Hughes og Adam Scott i +1. Jon Rahm og Rory McIlroy var blandt spillerne på en delt 6. plads i +2.

Med en imponerende runde i -6 kom Jon Rahm til -4, hvilket Dustin Johnson tangerede ved at hole et langt svært birdieputt på sidste hul. De to skulle derfor i omspil, og her holede Jon Rahm et 20 meter putt for birdie, som sikrede ham den femte PGA Tour sejr.

Joaquin Niemann og Hideki Matsuyama delte 3. pladsen i -2, mens Tony Finau blev nr. 5 i -1.

Rory McIlroy blev nr. 12 i +3, Justin Thomas og Xander Schauffele nr. 25 i +6, Viktor Hovland nr. 40 i +8 og Bryson DeChambeau nr. 50 i +10. Tiger Woods blev nr. 51 i +11.

Top-30 har kvalificeret sig til Tour Championship

Top-70 på FedExCup ranglisten var kvalificeret og 69 deltog. Nu er det kun top-30, som har kvalificeret sig til sæsonfinalen Tour Championship.

Ugens resultat betyder at spiller som Patrick Cantlay, Matthew Wolff, Adam Scott, Bubba Watson, Jason Day, Tiger Woods og Louis Oosthuizen ikke kommer med i Tour Championship. FedExCup stillingen kan ses på pgatour.com her.

Fem sejre på PGA Tour og seks på Europa Touren

Selvom 25-årige Jon Rahm altid primært har spillet på PGA Tour, så har han vundet flere gange på Europa Touren end i USA. Han har fem PGA Tour sejre og seks på Europa Touren.

På PGA Tour har Jon Rahm vundet Farmers Insurance Open 2017CareerBuilder Challenge 2018 og Zurich Classic of New Orleans 2019 sammen med Ryan Palmer, og Memorial Tournament presented by Nationwide 2020. Han vandt også Hero World Challenge 2018, der dog ikke tæller som en officiel sejr.

De seks sejre på Europa Touren har været i Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation 2017 og sæsonfinalen DP World Tour Championship Dubai 2017 samt Open de España 2018Dubai Duty Free Irish Open 2019Mutuactivos Open de España 2019 og DP World Tour Championship Dubai 2019.

Han blev årets rookie på Europa Touren i 2017 og vandt Race to Dubai ranglisten i 2019, hvor han også blev valgt som Players’ Player of the Year. I juli og august 2020 har han i sammenlagt fire uger været nr. 1 på verdensranglisten.

BMW Championship, resultat
– FedExCup live projected standings

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk