25-årige Jon Rahm vandt Europa Tourens Race to Dubai rangliste i 2019 som den blot anden spiller fra Spanien. Hans nu afdøde landsmand Seve Ballesteros vandt ranglisten seks gange.

Nederst i denne artikel ses alle vindere af Europa Tourens rangliste siden 1972.

Montgomerie vandt syv år i træk

Colin Montgomerie vandt Europa Tourens rangliste hele otte gange, hvilket gør ham til den mest vindende. Han vandt Order of Merit syv år i træk fra 1993 – 1999 og så igen i 2005.

Med sine seks rangliste-sejre er Seve Ballesteros nr. 2 på alle tiders rangliste. Med 50 Europa Tour sejre er Seve Ballesteros den, som har vundet flest turneringer foran Bernhard Langer med 42 sejre, Tiger Woods med 41 og Colin Montgomerie med 31.

Ingen danskere har endnu vundet Europa Tourens rangliste, hvor Thomas Bjørns 5. plads i år 2000 er det hidtil bedste. To svenskere har vundet ranglisten med Robert Karlsson i 2008, mens Henrik Stenson vandt i 2013 og 2016.

Rory McIlroy har vundet tre gange i 2012, 2014 og 2015.

Vinderen af Europa Tourens rangliste får Harry Vardon Trophy. Den blev også uddelt første gang i 1937 af det britiske PGA og siden 1972 af Europa Touren.

Nedenfor ses alle vindere af Race to Dubai / Order of Merit ranglisten siden Europa Touren blev grundlagt i 1972. Tidligere var det spilleren som tjente flest penge, der også vandt ranglisten, mens de seneste år har det været et pointsystem.

År Vinder Land
2019 Jon Rahm Spanien
2018 Francesco Molinari Italien
2017 Tommy Fleetwood England
2016 Henrik Stenson Sverige
2015 Rory McIlroy Nordirland
2014 Rory McIlroy Nordirland
2013 Henrik Stenson Sverige
2012 Rory McIlroy Nordirland
2011 Luke Donald England
2010 Martin Kaymer Tyskland
2009 Lee Westwood England
2008 Robert Karlsson Sverige
2007 Justin Rose England
2006 Padraig Harrington Irland
2005 Colin Montgomerie Skotland
2004 Ernie Els Sydafrika
2003 Ernie Els Sydafrika
2002 Retief Goosen Sydafrika
2001 Retief Goosen Sydafrika
2000 Lee Westwood England
1999 Colin Montgomerie Skotland
1998 Colin Montgomerie Skotland
1997 Colin Montgomerie Skotland
1996 Colin Montgomerie Skotland
1995 Colin Montgomerie Skotland
1994 Colin Montgomerie Skotland
1993 Colin Montgomerie Skotland
1992 Nick Faldo England
1991 Seve Ballesteros Spanien
1990 Ian Woosnam Wales
1989 Ronan Rafferty Nordirland
1988 Seve Ballesteros Spanien
1987 Ian Woosnam Wales
1986 Seve Ballesteros Spanien
1985 Sandy Lyle Skotland
1984 Bernhard Langer Tyskland
1983 Nick Faldo England
1982 Greg Norman Australien
1981 Bernhard Langer Tyskland
1980 Sandy Lyle Skotland
1979 Sandy Lyle Skotland
1978 Seve Ballesteros Spanien
1977 Seve Ballesteros Spanien
1976 Seve Ballesteros Spanien
1975 Dale Hayes Sydafrika
1974 Peter Oosterhuis England
1973 Peter Oosterhuis England
1972 Peter Oosterhuis England

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.