PopulærtDP World TourRahm vandt sæsonfinalen, mens Fleetwood vandt Race to Dubai

Rahm vandt sæsonfinalen, mens Fleetwood vandt Race to Dubai

Jon Rahm vandt Europa Tour sæsonfinalen DP World Tour Championship Dubai, mens Tommy Fleetwood vandt Race to Dubai ranglisten. Justin Rose lå ellers til at vinde begge titler, men faldt tilbage på bag-ni.

Kjeldsen og Thorbjørn delte 36. pladsen

Søren Kjeldsen var med helt fremme de første dage, men efter en finalerunde i +3 blev han nr. 36 i -6 sammen med Thorbjørn Olesen, der afsluttede sæsonen med en runde i -1.

Lucas Bjerregaard blev nr. 58 i +6 efter en runde i +5.

Dermed slutter Thorbjørn Olesen som nr. 23 på Race to Dubai ranglisten, Søren Kjeldsen blev nr. 50 og Lucas Bjerregaard nr. 57.

Rahm vandt foran Lowry og Aphibarnrat

Med en finalerunde i -5 vandt Jon Rahm, der blev årets rookie på Europa Touren, i -19 foran Shane Lowry og Kiradech Aphibarnrat i -18. Lowry gik dagens bedste runde i -9, mens Aphibarnrat var rundt i -5.

Efter en runde i -7 blev Sergio Garcia nr. 4 i -17 sammen med  Dean Burmester, Dylan Frittelli og Justin Rose.

Made in Denmark vinderen Julian Suri delte 8. pladsen i -16 med Tyrrell Hatton foran Patrick Reed og Peter Uihlein på 10. pladsen i -15.

Den forsvarende mester Matthew Fitzpatrick blev nr. 12 i -14, mens Tommy Fleetwood blev nr. 21 i -11, hvilket var nok til, at Fleetwood vandt Race to Dubai ranglisten, da Justin Rose havde en skuffende bag-ni.

Rose faldt tilbage efter god start

Justin Rose tog føringen i sæsonfinalen efter fire birdies på de første 7 huller, så han lignede en vinder af både turneringen og Race to Dubai ranglisten.

Bogeys på 12., 14. og 16. hul sendte dog Rose tilbage i feltet inden han reddede en god par på par-3 hullet 17., hvor han faktisk var tæt på at hole et bunkerslag for birdie.

En eagle på 18. hul ville have givet ham en delt 2. plads og sejren på Race to Dubai ranglisten, men han måtte nøjes med en birdie for en runde i -2.

Justin Rose – Foto: golfsupport.nl
Rookien Rahm vandt sin anden Europa Tour sejr

Det var 23-årige Jon Rahms anden Europa Tour sejr i år, da han vandt Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation i juli.

Allerede inden sæsonfinalen var han sikker på at blive årets rookie op Europa Touren, da hæderen tildeles den rookie, som slutter højest på Race to Dubai ranglisten.

På PGA Tour vandt han Farmers Insurance Open i januar.

Med sejren blev Jon Rahm nr. 3 på Race to Dubai ranglisten, da han overhalede Sergio Garcia, som således blev nr. 4 på ranglisten, mens Tyrrell Hatton blev nr. 5.

DP World Tour Championship Dubai, resultat

Tommy Fleetwood – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk