PopulærtPGA Tour22-årige Jon Rahm vandt på Torrey Pines

22-årige Jon Rahm vandt på Torrey Pines

Jon Rahm fik sit helt store gennembrud ved at vinde Farmers Insurance Open efter to eagles på de sidste 6 huller.

Med en eagle på 13. hul kom Rahm op på en delt førsteplads, inden han tog føringen med en birdie på 17. hul. På 18. hul holede han et forrygende eagle putt fra 18 meter, som det kan ses i videoen ovenfor med højdepunkter fra finalerunen.

Rahm var dagens bedste på Torrey Pines South Course med en runde i -7, hvilket gav ham sejren i -13. Han sluttede tre slag bedre end Charles Howell III og C.T. Pan på en delt 2. plads i -10.

Keegan Bradley, Justin Rose, Pat Perez, Patrick Rodgers og Tony Finau delte 4. pladsen i -9.

Inden finalerunden delte Patrick Rodgers og den forsvarende mester Brandt Snedeker føringen i -9, men efter en runde i +1 faldt Snedeker tilbage til en delt 9. plads i -8.

Phil Mickelson blev nr. 14 i -7, Paul Casey nr. 28 i -5 og Hideki Matsuyama nr. 33 i -4.

Rahms første sejr som professionel
22-årige Jon Rahm fra Spanien er tidligere nr. 1 på amatørernes verdensrangliste i 60 uger. Det er mere end nogen anden har præsteret siden amatørernes verdensrangliste blev indført i 2007.

Med en 23. plads i US Open 2016 blev John Rahm bedste amatør, hvorefter han blev professionel. I sin første turnering som professionel førte han Quicken Loans National efter første runde inden han sluttede på en 3. plads. Han blev også nr. 2 i RBC Canadian Open sidste år, hvilket var med til at sikre ham et PGA Tour for denne sæson.

Kjeldsen, Day, DJ og Tiger missede cuttet
Efter runder i +4 og +1 var Søren Kjeldsen i +5 efter de første to runder på North og South Course. Det var fem slag fra cutgrænsen, så han missede sit tredje cut i træk på PGA Tour.

Nu holder Kjeldsen to ugers turneringspause inden han spiller Genesis Open på PGA Tour. Her er Tiger Woods vært på Riviera Country Club.

Brooks Koepka i +1, Dustin Johnson i +2, Jason Day i +3 og en rusten Tiger Woods i +4 missede også cuttet.

Farmers Insurance Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk