PopulærtDP World TourJon Rahm vandt sin tredje Rolex Series turnering i Irish Open

Jon Rahm vandt sin tredje Rolex Series turnering i Irish Open

Jon Rahm vandt Rolex Series turneringen Dubai Duty Free Irish Open, hvor Thorbjørn Olesen blev bedste dansker. 24-årige Jon Rahm er den første nogensinde til at vinde tre Rolex Series turneringer. Se højdepunkter fra Rahms finalerunde ovenfor.

Thorbjørn var nr. 3 i -5 efter første rundemen faldt tilbage til en 15. plads efter to runder i -1 og en finalerunde i -2.

Jeff Winther afsluttede med en runde i +3, hvilket gav ham en 64. plads i +5. Søren Kjeldsen, Lucas Bjerregaard, Joachim B Hansen og Thomas Bjørn missede cuttet.

Jon Rahm vandt efter en 62’er i finalerunden

Efter en 60’er (-10) i tredje runde på Lahinch GC førte Robert Rock i -13 foran Eddie Pepperell og Rafa Cabrera Bello i -12 samt Zander Lombard i -11.

Jon Rahm var på en delt 9. plads i -8, så han begyndte dagen fem slag efter Robert Rock. Med dagens bedste runde i -8 vandt Jon Rahm i -16 foran Andy Sullivan og Made in Denmark 2019 vinderen Bernd Wiesberger i -14.

Eddie Pepperell, Robert Rock og Rafa Cabrera Bello delte 4. pladsen i -13, mens Jorge Campillo og Paul Waring delte 7. pladsen.

Wiesberger, Rock og Waring i The Open

Da turneringen var en del af The Open Qualifying Series blev der spillet om tre pladser til de bedste i top-10, som ikke i forvejen var kvalificeret. De pladser til til Bernd Wiesberger, Robert Rock og Paul Waring.

Tommy Fleetwood blev nr. 23 i -7, Shane Lowry nr. 34 i -4, Ian Poulter nr. 41 i -3, Louis Oosthuizen nr. 46 i -2 og Matt Wallace nr. 55 i par.

Ryder Cup 2020 kaptajnen Padraig Harrington førte i -7 efter første runde, men faldt tilbage til en 50. plads i -1 efter to runder i +3 og en finalerunde i par.

Fire Europa Tour sejre i 34 turneringer inkl. majors og WGC

Det var Jon Rahms fjerde sejr på Europa Touren, hvoraf de tre har været Rolex Series turneringer.

24-årige Rahm er fra Spanien, men bor og spiller primært i USA. Han har blot spillet 34 Europa Tour turneringer i karrieren, hvoraf de 13 har været majors og 10 WGC turneringer, hvorfor fire sejre i blot 11 “regulære” turneringer er ganske imponerende.

De fire sejre har været i Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation 2017 og sæsonfinalen DP World Tour Championship Dubai 2017 samt Open de España 2018 og nu Dubai Duty Free Irish Open 2019 – af de fire er det kun Open de España, som ikke var en Rolex Series turnering. Han blev årets rookie på Europa Touren i 2017.

På PGA Tour har Jon Rahm vundet tre gange med sejre i Farmers Insurance Open 2017, CareerBuilder Challenge 2018 og Zurich Classic of New Orleans 2019 sammen med Ryan Palmer. Han vandt også Hero World Challenge 2018, der dog ikke tæller som en officiel sejr.

Dubai Duty Free Irish Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk