PopulærtLPGASuzann i baghjul på LPGA i Singapore

Suzann i baghjul på LPGA i Singapore

Ha Na Jang gik dagens bedste runde i HSBC Women’s Champions, og deler føringen i -8 med Mirim Lee. Suzann Pettersen er kun ét slag efter de førende.

Jang, der begyndte året med en historisk hole-in-one på LPGA og siden vandt Coates Golf Championship, gik anden runde i -6.

Ha Na Jang og Mirim Lee er ét slag bedre end Suzann Pettersen og Pornanong Phatlum på 3. pladsen i -7. Amy Yang, Gerina Piller, Sun-Ju Ahn og Shanshan Feng deler 5. pladsen i -6.

Inbee Park
Inbee Park

115 huller uden en bogey
Inbee Park er forsvarende mester, og frem til en bogey på 17. hul i første runde havde hun en imponerende rekord med 115 huller i træk på Sentosa GC uden en eneste bogey! Hendes seneste bogey i turneringen kom under 3. runde i 2014.

Hun var nr. 3 i – 4 efter første runde, men tre bogeys og to birdies i anden runde sendte hende tilbage til en 20. plads i -3.

Lexi Thompson, som efter sejren i sidste uge er bedste amerikaner på verdensranglisten, er nr. 31 i -1. Verdensetteren Lydia Ko er nr. 41 i +1.

Verdens ti bedste er med i feltet
Der er et stjernespækket felt i ugens LPGA turnering, hvor alle fra top-10 på verdensranglisten er med. Fra top-25 er der kun to spillere, som ikke deltager.

Der var 63 spillere i feltet, som spiller om $ 1,5 mio., men nu er der 62 tilbage, da Austin Ernst har trukket sig.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver morgen fra kl. 04:30 – 08:30. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

HSBC Women’s Champions, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 12. maj 2025

Hyo Joo Kim vandt den individuelle turnering ved Aramco Korea Championship for andet år i træk, mens Team Kouskova vandt holdturneringen. De to danskere...

Sophia Popov vandt på mors dag foran sin 2-årige datter

Det blev en ganske særlig mors dag for den 32-årige tyske major vinder Sophia Popov, da hun vandt Carlisle Arizona Women’s Golf Classic på...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk