Med en 3. plads på Sunbelt Senior Tour sluttede Steen Tinning foran The Senior Open Championship vinderen Marco Dawson.

Udover European Senior Tour vil Steen Tinning i denne sæson forsøge at spille på Champions Tour via kvalifikationsturneringer. For at komme i turneringsform deltog han i 5th Suntree Challenge på den mindre Sunbelt Senior Tour.

Efter runder i -1, par og +1 sluttede 53-årige Steen Tinning på en 3. plads i par, hvilket gav en præmiecheck på $ 1.600.

51-årige Skip Kendall, der bl.a. blev nr. 10 i US PGA Championship 1998, vandt en suveræn sejr i -18 foran Gibby Gilbert III i -9.

Flere PGA Tour og Champions Tour vindere i feltet
52-årige Marco Dawson blev nr. 7 i +4. Dawson vandt The Senior Open Championship sidste år, og har haft hele seks top-10 placeringer i ti Champions Tour majors de seneste to år.

.
.

57-årige Blaine McCallister, der har vundet fem PGA Tour turneringer, blev nr. 9 i +6.

Kvalifikationsturnering den 14. marts
Steen Tinning skriver på sin hjemmeside, at han spiller på West Florida Golf Tour i de kommende uger.

Næste Champions Tour kvalifikation spilles den 14. marts, hvor Steen Tinning skal forsøge at spille sig til en plads i Tucson Conquistadores Classic. En turnering hvor Marco Dawson i øvrigt er forsvarende mester.

5th Suntree Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.