PopulærtDP World TourMartin Couvra vandt Turkish Airlines Open

Martin Couvra vandt Turkish Airlines Open

22-årige Martin Couvra fra Frankrig vandt Turkish Airlines Open, der blev spillet for første gang siden Tyrrell Hatton vandt i 2019. Fra den første udgave i 2013 og frem til 2019 var det en stor 7 mio. $ turnering, også da Thorbjørn Olesen vandt i 2016. Nu er det en regulær turnering med en præmiesum på 2,75 mio. $, og der var ingen spillere fra top-100 på verdensranglisten. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Tre af syv danskere klarede cuttet med Jacob Skov Olesen som bedste dansker på en beskeden 39. plads i -4 inden finalerunden. Den gik han i -6, og så endte det med en god 12. plads i -10.

Lucas Bjerregaard spillede en god runde i -5 og blev nr. 24 i -8, mens Hamish Brown blev nr. 52 i -3 efter en runde i par.

Lucas Bjerregaard havde misset otte turneringer i træk, mens Hamish Brown havde misset seks cuts i træk siden han blev nr. 8 i Ras Al Khaimah Championship i januar, hvor Lucas blev nr. 67.

Søren Kjeldsen, Jeff Winther, Alexander Frances og Nicolai Kristensen missede cuttet.

Efter 3. runde havde Brandon Robinson Thompson i -14 en føring på tre slag foran Jorge Campillo, Haotong Li og Robin Williams i -11.

Martin Couvra begyndte dagen på en 5. plads i -10, men med en runde i -7 vandt han i -17 foran Jorge Campillo og Haotong Li i -15.

Brandon Robinson Thompson blev nr. 4 i -13, mens Joost Luiten og Matthew Southgate delte 5. pladsen i -12.

John Parry, der som nr. 108 på verdensranglisten var den højest rangerede i feltet, blev nr. 33 i -7.

Første sejr på DP World Tour

Det var 22-årige Martin Couvras første sejr på DP World Tour. Som amatør vandt han Challenge de España 2023, som pudsigt nok blev spillet i denne uge med landsmanden Clement Charmasson som vinder.

Turkish Airlines Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

To danskere i top-10 efter 36 huller i Abu Dhabi HSBC Championship

Nicolai Højgaard holdt fast i toppen, og Jacob Skov Olesen bragede frem i top-10 ved Abu Dhabi HSBC Championship, der er årets næstsidste turnering...

Team Rhodes vandt hold-turneringen ved Aramco China Championship

Team Rhodes vandt holdturneringen ved Aramco China Championship på LET, hvor den individuelle turnering afgøres lørdag på Mission Hills China, World Cup Course. Efter den...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk