Anbefalet- Vi har ikke lovet Made in Denmark 7,5 mio. kroner

– Vi har ikke lovet Made in Denmark 7,5 mio. kroner

Lars Larsen mener, at Region Nordjylland løber fra en 3-årig aftale om støtte til Made in Denmark, men det afvises af regionen.

Made in Denmark havde forventet at få 7,5 mio. kroner i støtte i år. Alt tyder dog på, at beløbet kun bliver 2 mio. kroner.

Region Nordjylland må efter gældende lov kun støtte projekter for ét år ad gangen, men Lars Larsen siger til TV2 Nord, at der er givet håndslag på en 3-årig aftale. Det er dog uklart, hvem den aftale er lavet med, for det afvises, at Regionsrådet har indgået en sådan aftale.

– Regionsrådet har ikke besluttet på noget tidspunkt, at der skulle gives et fast beløb, siger Henrik Ringbæk Madsen (S), som er formand for Udvalg for Vækst, Innovation og Kompetencer i Region Nordjylland, til TV2 Nord.

Borgmester: – En forkert beslutning
Lars Larsen truer med at flytte Made in Denmark til et andet sted i Danmark.

– Hvis de postulerer, at de ikke har sagt ja til tre år – så er de fulde af løgn, sagde Lars Larsen fredag til TV2 Nord.

At Made in Denmark sandsynligvis skal flyttes fra Himmerland ærgrer naturligvis Knud Kirstensen (K), som er borgmester i Vesthimmerlands Kommune. For kommunen er Made in Denmark meget betydningsfuld:

– Det er jo ganske forfærdeligt, hvis det er tilfældet. Der må jeg så bare sige, at det flertal i regionsrådet som har fravalgt at give det tilskud i 2016, der har de valgt forkert, siger Knud Kristensen.

I begyndelsen af marts nedstemte Regionsrådet for Region Nordjylland et forslag om, at støtte Made in Denmark med op til 7,5 mio. kroner i år. Svarende til det beløb, man har støttet den danske Europa Tour turnering med de første to år.

Der er nu fremsat et nyt forslag om, at Regionsrådet støtter med 2 mio. kroner, hvilket der skal stemmes om i slutningen af marts.

Indslaget fra TV2 Nord kan ses nedenfor og på deres hjemmeside her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ugo Coussaud vandt The Challenge presented by KGA

30-årige Ugo Coussaud vandt sin første Challenge Tour sejr The Challenge presented by KGA i Indien, hvor Jeppe Kristian Andersen begyndte finaledagen i top-10,...

Ryder Cup kvalifikationen, 27. marts 2023

Der var masser af point af spille om i WGC – Dell Technologies Match Play, som blev vundet af Sam Burns med en finalesejr...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk