PopulærtPGA TourTiger klar til comeback - første PGA Tour turnering i syv måneder

Tiger klar til comeback – første PGA Tour turnering i syv måneder

For første gang siden The Open 2022 på Old Course St Andrews er Tiger Woods tilbage i en officiel PGA Tour turnering, når han i den kommende uge spiller Genesis Invitational. Hans første regulære PGA Tour turnering (ikke-major) siden han kørte galt i februar 2021.

Jeg er klar, skrev Tiger på Twitter fredag, som det kan læses nederst i denne artikel.

Det er Tigers firma TGR Live og hans velgørende fond TGR Foundation, der arrangerer Genesis Invitational, som spilles fra den 16. – 19. februar 2023 på Riviera CC. Turneringen har tidligere heddet bl.a. Northern Trust Open og Los Angeles Open, og selvom Tiger har et særligt forhold til turneringen og banen, så har han aldrig vundet turneringen på Riviera CC.

Det var her en 16-årig Tiger Woods fik sin PGA Tour debut i 1992, og i år er det er én af de nye såkaldte elevated events på PGA Tour, med en præmiesum på 20 mio. $!

Som nævnt er det Tigers første tællende turnering siden The Open 2022, hvor han missede cuttet. Siden har han spillet The Match og PNC Championship med sønnen Charlie, hvor de blev nr. 8.

Genesis Invitational sendes direkte på discovery+ og Eurosport 2. Hver mandag opdateres ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Værten Tiger Woods overrakte trofæet til Joaquin Niemann efter Genesis Invitational 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final by ECCO efter omspil mod to andre spillere. Bjørn La Cour Søborg blev bedste dansker på...

Herrer: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Scottie Scheffler vandt Masters, og har nu vundet tre af sine seneste fire turneringer. Han blev nr. 2 i den fjerde. Scheffler var i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk