RejserDanmark, rejserHimmerLand kan nu kalde sig svanemærket

HimmerLand kan nu kalde sig svanemærket

Torsdag den 9. februar opnåede HimmerLand en stor milepæl, da Direktør Martin Fabiansen fra Miljømærkning Danmark officielt kunne overrække certifikatet med Svanemærket til CEO i HimmerLand Mette Ravn.

Målet om at opnå certificering med Svanemærket startede i efteråret 2021, og efter over et års gennemgang af resurseforbrug, leverandører, affaldssortering, rengøringsartikler og meget mere, kan HimmerLand nu kalde sig for et svanemærket hotel.

Og det er en bedrift, der vækker stolthed hos CEO’en på Lars Larsens Vej 1.

– Hele arbejdet med Svanemærket startede for over et år siden, hvor vi ansatte en Sustainability Koordinator til at varetage den store opgave, det er at gennemgå alt fra rengøringsartikler og affaldssortering til resurseforbrug samt vores leverandører. Vi har i den forbindelse været nødt til at sige farvel til nogle leverandører, der ikke har kunnet leve op til de krav, vi skal efterleve, men vi har også fået nogle leverandører med på rejsen, så det er jo positivt at vi kan være med til at påvirke næste led, siger Mette Ravn og tilføjer:

– Det her er et stort skridt i den rigtige retning, og jeg er meget stolt af, vi nu kan kalde os svanemærket. Vores ejere har store ambitioner på det her område, og med Svanemærket er vi med til at understøtte ikke bare vores ejeres ambitioner men også vores egen strategi.

Udover at have opnået certificeringen med Svanemærket på både hotel, konference og alle tre restauranter kan HimmerLand også bryste sig af at have bronzemærket i Økologi samt en Green Key-certificering. Derudover har HimmerLand også en aftale med Daka Refood, som henter overskydende madaffald og olie, som laves til energi, gødning og biodiesel.

Spreder ringe i vandet

En af de leverandører, der har valgt at sige ja tak til udfordringen om at efterkomme HimmerLands krav, er Vaskeriet Neptun A/S, der har stået for vask af HimmerLands tekstiler siden 2016.

Lars Bluhme, der er Salgsdirektør hos Vaskeriet Neptun A/S, er glad for den rejse, vaskeriet i Dybvad, tæt på Sæby, har været på det sidste år.

– Der er sket rigtig meget på kort tid, og jeg er rigtig glad for, at vi har valgt at blive endnu dygtigere til at passe på vores resurser. Derudover har det givet os en vigtig indsigt i vores egen forretning, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vores kunder kun vil efterspørge mere af det, vi har opnået med HimmerLand, siger Lars Bluhme og fortsætter:

– Selvom det er en lang proces, og der skal tænkes og investeres i nye metoder, har det været det hele værd. Jeg synes for eksempel det er ret unikt, at vi nu både kan levere CO2-regnskab samt dokumentere vores tekstilers livscyklus helt ned til det enkelte produktionssted og til færdigt tekstil.

Lars Bluhme, der er Salgsdirektør hos Vaskeriet Neptun A/S – Foto: PR

Udover de nye tiltag, har Vaskeriet Neptun A/S også fundet en løsning på, hvad der sker med deres tekstiler, når de er for slidte eller går i stykker. De sender nemlig 98% af deres aflagte tekstiler til upcycling, hvor de ender som bordplader til skriveborde eller akustikplader.

En ambitiøs tilgang

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke – og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. 9 ud af 10 forbrugere i Norden kender mærket, og det er kun produkter og serviceydelser, der opfylder ambitiøse miljøkrav, som kan opnå Svanemærket.

– Den grønne omstilling er vigtigere end nogensinde, og her er Svanemærket et oplagt redskab for virksomheder at tage i brug. HimmerLand har arbejdet målrettet på at kunne leve op til Svanemærkets skrappe krav, og med certificeringen har de nu bevis på, at de er blandt de miljømæssigt bedste hoteller på markedet. Det vidner om en ambitiøs tilgang, og det er samtidig med til at fremme en mere bæredygtig udvikling i Nordjylland, siger Martin Fabiansen, Direktør i Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark.

Om Svanemærket:

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket er holistisk. Det betyder, at der kigges på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af resurser og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 63 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

Læs mere om svanemærkede hoteller her: www.svanemærket.dk/hoteller

At HimmerLand nu er svanemærket, betyder blandt andet at der:
  • Gennemføres energi- og CO2 -reducerende tiltag for at begrænse klimabelastningen.
  • Gennemføres vandreducerende tiltag.
  • Kildesorteres effektivt for at sikre mulighed for genanvendelse af materialer og udnyttelse af resurser.
  • Arbejdes aktivt med at forebygge madspild.
  • Ikke bruges engangsartikler i den daglige servering.
  • Serveres høj andel økologisk mad og drikke.
  • Bruges miljømærkede produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask for at begrænse uønskede kemikalier.
  • Bruges en række miljømærkede produkter og tjenester.
  • Oplæres medarbejdere, så alle bliver engageret i miljøarbejdet.
Der var bobler og sødt til de fremmødte gæster, da HimmerLand officielt modtog Svanemærket – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

LPGA Q-Series er udsat pga. orkanen Milton, der rammer Florida

Fra på tirsdag den 15. ti fredag den 18. oktober skulle der spilles Qualifying Stage i LPGA Q-Series, men den anden af tre stages...

Underlige og vidunderlige øjeblikke fra Alfred Dunhill Links Championship

DP World Tour har lavet en video med Underlige og vidunderlige øjeblikke fra Alfred Dunhill Links Championship 2024. Traditionen tro blev der spillet på...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk